Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt skørt: Her er 6 af dagens mest tossede aprilsnarrer

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Nørrebro Lokaludvalg, Facebook
Foto Nørrebro Lokaludvalg, Facebook

Første april.

Datoen for årets mest tossede nyheder.

I hvert fald hvis man spørger de danske medier og lignende.

Vi har samlet nogle af de sjoveste (og mest skøre) aprilsnarer.

Kaktustårnene. Foto BIG

Køresyge cykelstier og grimme bygninger

Husker du Kaktustårnene, der tidligere har vundet en pris for at være exceptionelt grimme?

Det mener nu også arkitekten, der ifølge Magasinet KBH skriver, at tårnene skal rives ned.

På Nørrebro har de problemer med cykelstierne på Den Sorte Plads.

Striberne gør nemlig cyklisterne køresyge ifølge Nørrebro Lokaludvalg, og derfor skal de rettes ud.

Slut med BMO og ind med voksen-hygge

Er du glad for en god BMO?

Så kan du godt begynde at kalde det noget andet.

Her i storbyen er det nemlig efterhånden meget normalt, at en bolle med ost går under forkortelsen ‘BMO’, men det forvirrer altså resten af landet ifølge Fødevarestyrelsen.

Derfor er det nu slut med at bestille en latte og BMO.

Hos Børneloppen i Vanløse har de ladet sig fortælle, at de mange forældre har for travlt til ‘voksen-hygge’.

De ønsker flere børn, men der er simpelthen ikke tid til at lave dem.

Derfor indfører de nu et legerum til de voksne – dog kun to personer ad gangen, og I har max. 15 minutter til at få jeres ‘business’ overstået.

Foto DSB, Andreas Raun

Store ændringer i bybilledet

DSB har tidligere afsløret, at Hovedbanen skal gennem en større renovering.

Nu afslører DSB så også, at bygningen skal males lyserød udvendigt.

Nydeligt ville det være – men nok ikke helt sandt.

En CO2-neutral Metro ville til gengæld være lækkert.

Derfor begynder udvalgte pendlere at cykle 10 minutter i Metroen hver dag, og på den måde skabe energi, som kan gøre København endnu grønnere.

Ved hjælp af ren og skær pedalkraft.

Del artikel

Andre læser også