MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Perfekt til mindebogen: Hemmelig have i København inviterer til hyggelige sommeraftener

Af Maise Molberg
Bibliotekshaven. Foto: PR
Bibliotekshaven. Foto: PR

Midt i København ligger en lille perle.

Det Kgl. Bibliotek gemmer nemlig på en smuk Bibliotekshave for alle, der har brug for et grønt åndehul i byen.

Her kan du, over fire sensommertorsdage i august og september, møde skuespillere, digtere, talere og musikere.

I de historiske rammer mellem Christiansborg Slot og den smukke gamle biblioteksbygning vender Det Kgl. Biblioteks succesfulde sommerscene, Bibliotekshaven LIVE, nemlig tilbage med masser af musik, poesi og performance.

Datoerne er 22. august, 29. august, 5. september og 12. september, og arrangementet begynder kl. 17.

Et poetisk pusterum

Når der inviteres til Bibliotekshaven LIVE, foregår det hver år under et nyt tema.

Fælles for dette års fire sensommereftermiddage er forandring, da forandring er i gang alle steder i samfundet.

Bibliotekshaven LIVE vil derfor komme ind på, hvordan forandringen både kan være for hurtig, for langsom og for ukontrollerbar, men at den altid er undervejs.

I år afholdes sommerarrangementet i samarbejde med Københavns Universitet, hvis forskning formidles i samspil med kunst, poesi og musik for at øge fokus på forskningens samfundsværd.

Det Kongelige Bibliotek PR Foto

Alle er velkommen

Der gratis adgang til Bibliotekshaven LIVE, og til dem der ankommer tidligt, vil der være bænke at sidde på.

Hvis man vil være sikker på at have et sted at sidde, er man også velkommen til at tage et tæppe eller en festivalstol med.

Når man opholder sig i solen, kan man godt have brug for lidt friske forsyninger.

Det er der heldigvis tænkt over, så det vil være muligt at købe forfriskninger undervejs i caféens pop-up-bar.

Spændende besøg

Sanger og musiker Alberte Winding tager hul på årets første udgave af Bibliotekshaven LIVE, og efter hende vil Freja Klint Sandberg fremføre poesi mens Henrik C. Wegener står for dagens tale.

De efterfølgende sommeraftener byder på musik af KNÆGT og Nana Jacobi, poesi af Johannes V. Jensen fremført af skuespiller Anton Hjejle samt urpremiere på nyt Pia Tafdrup-værk og meget andet.

Så sæt kryds i kalenderen når de skønne musikere, digtere, skuespillere og talere inviterer til et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.

Du kan læse mere om Bibliotekshaven LIVE på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside.

Hvad: Bibliotekshaven LIVE
Hvor: Det Kgl. Biblioteks Have
Hvornår: 22. august, 29. august, 5. september og 12. september kl. 17

Del artikel

Andre læser også