ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I hjertet af København: Hemmelig rooftop-bar byder på lækre drinks og fed udsigt

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Ikke mange ved det, men lige ved Nørreport åbnede der i sommer en ny rooftop-bar.

Højt oppe over byens tag, midt imellem travle cyklisters klokkeklang, kaffedrikkende københavnere og duften fra Torvehallerne finder du Level Six.

Udover en helt vild udsigt finder du blandt andet også hele 21 forskellige danske gins, en pæn række klassiske cocktails og et lækkert menukort til at stille sulten med.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Tæt samarbejde med producenterne

Vi elsker gode cocktails – og endnu mere hvis de kan nydes i lækre omgivelser.

Begge dele finder vi heldigvis hos Level Six lige ved Nørreport Station.

Snup blot elevatoren op til 6. sal og træd indenfor i de intime og hyggelige omgivelser.

Alle ansatte du møder er faktisk uddannet bartendere, så giv den endelig gas med spørgsmål til cocktailkortet.

Og cocktails – dem er der altså rigeligt at vælge imellem af.

Du kan faktisk plukke imellem hele 21 forskellige danske gins fra lokale producenter, som Level Six alle har et tæt samarbejde med.

De kommer hver især med en unik historie og en cool baggrund, så elsker du en verdensklasse gin og tonic – så er baren her altså et ægte paradis.

Er du ikke til gin og tonic, så kan du i stedet nyde lækre drinks som Clover Club og Amaretto Sour, så der er noget for enhver smag.

Foto PR

Det perfekte sted at starte din aften

Level Six’s lokation bliver ikke meget mere central, og derfor er baren også på få måneder blevet det foretrukne sted for mange københavnere at nyde en fyraftensdrink med kollegaerne eller vennerne.

Og bliver I sultne efter en drink eller to – så frygt ej.

Level Six har nemlig også et virkelig lækkert menukort med fristende retter som Bahn Mí med asiatisk svinebryst, oksetatar og toast med Grambogård skinke, Gammel knas og svampepuré.

MigogKbh har selvfølgelig smagt et par stykker af dem, og vi blev bestemt ikke skuffede.

Foto Mathilde Mågård Hansen

På den udendørs tagterrasse finder du, udover den vilde udsigt, også flere krydderurter, der bliver brugt i køkkenet.

Bliver det for koldt at sidde ude, så er der også god plads til at rykke indenfor. Her er både hyggelige sofaer og god plads til at sidde med vennerne.

Level Six er åben alle ugens dage 12-24 (køkkenet lukker kl. 22), og du kan booke bord lige her.

Hvad: Level Six
Hvor: Scandic Nørreport, Frederiksborggade 18, 1360 København K
Hvornår: Åbent alle ugens dage fra kl. 12-12

Del artikel

Andre læser også