Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fedt koncept vender tilbage: Kom til åbningsfest på hemmelig tagterrasse

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nu vender
Nu vender "Torsdag på taget" tilbage. Foto: Glyptoteket, PR

Snart kan du igen komme til events på en af byens fedeste og måske mest oversete tagterrasser, som ikke alle københavnere kender til.

Glyptoteket er nemlig klar med endnu en omgang “Torsdag på taget”.

Her serveres kølige drinks og lækre snacks, mens du kan lytte til talks, musik og andre former for underholdning.

Sæsonens første udgave af “Torsdag på taget” løber af stablen 1. juni, og du er inviteret med til en aften med uformel stemning og virkelig god udsigt over byen.

Spændende talk på taget

Denne torsdag kan du høre en ekspert-talk om Glyptoteket og blive klogere på stedets spændende historie.

Hør blandt andet om, hvordan en af verdens fineste samlinger af antik kunst er opstået her midt i København, og hvorfor Carl Jacobsen brugte sin formue på at bygge et museum.

Det er Glyptotekets formidlingsansvarlige, Kathrine Andersen, der fortæller om bryggerens tanker om kunst, dannelse og åndehuller.

Med til den gode stemning hører noget godt til ganen, og her står museets café, Picnic, klar med snacks.

Der vil blandt andet blive serveret sprøde linsechips med cremet feta og ramsløg, ærtehummus med vilde hvidløg, laksesalat med citrus og selvfølgelig lidt sødt til dessert.

Sådan kommer du med

Det koster 350 kroner at deltage, og med i prisen er følgende:

  • Entré til museet, der gælder til alle udstillinger hele dagen
  • Oplæg om Glyptoteket
  • Smag på alle de snacks, der bliver solgt i baren over sommeren
  • Glyptotekets egen økologiske øl OASE eller en alkoholfri hjemmelavet limonade

Der kan tilkøbes yderligere drikkevarer som vin, øl, lemonader og drinks.

Terrassen åbner klokken 17.30, og klokken 18 begynder aftenens talk.

Læs mere og find billetter her.

“Torsdag på taget” afholdes flere gange med forskellige indslag henover sommeren.

Husk, at du altid kan finde spændende begivenheder i København i MigogKbh’s event-kalender.

Hvad: Sæsonens første Torsdag på taget
Hvor: Glyptotekets tagterrasse
Hvornår: 1. juni 2023

Del artikel

Andre læser også