Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt til påskeferien: Hent gratis øl fra Nørrebro Bryghus

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Foråret er over os og solens stråler er i overtal – endelig.

Nu kan du og vennerne gøre tilværelsen endnu sødere, når Nørrebro Bryghus udlodder 2200 økologiske øl lige op til påskeferien.

Så kan man altså tale om god timing!

Foto PR

Påske og gratis øl

Forår i København og kolde øl går hånd i hånd, og der findes næppe et meget bedre match end at nyde en øl, mens forårets første solstråler rammer vores vinterblege kinder.

”Vi elsker det liv der bliver skabt i parker, på broer og forskellige pladser, når foråret melder sin ankomst i vores skønne hovedstad, og derfor vil vi gerne bidrage til den gode stemning med en donation bestående af 2200 øl,” siger adm. Direktør hos Nørrebro Bryghus, Martin Thomsen.

Alle personer over 18 år kan ansøge om at få en andel af øllene.

Der er ingen anledninger, der er for små til at komme i betragtning, og I skal blot ansøge senest onsdag d. 6. april og afhente øllene fredag d. 8. april, så I kan nyde dem i påskeferien.

”Alle har mulighed for at vinde en del af øllene, så hvad enten du skal holde en vegetarisk påskefrokost for vennerne, har arrangeret Amager Open i at ægge-pustning eller har brug for øl efter arbejdsdag i andelsforenings haveudvalg.

Det eneste krav er selvfølgelig at man skal være 18 år eller ældre for at deltage,” siger Martin Thomsen.

At det er lige præcis 2200 øl der bliver udloddet er ikke helt tilfældigt, da det er en reference til postnummeret, hvor Nørrebro Bryghus har haft til huse siden mikrobryggeriet slog dørene op for første gang i år 2003.

I løbet af de 19 år er der løbet meget øl igennem hanerne hos mikrobryggeriet, og ølbryggerne har de senere år haft meget fokus på bæredygtighed, hvor både social ansvar og zero waste er nøgleord.

Hvad: Gratis økologiske øl fra Nørrebro Bryghus
Hvor: Ryesgade 3, 2200 København N
Hvornår: Ansøg senest onsdag d. 6. april og afhent øllene fredag d. 8. april
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Du kan ansøge om øl lige her

Del artikel

Andre læser også