Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vink til Dronningen og shop loppefund: Her 7 ting du kan lave i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, Søllerød Loppemarked
Foto: PR, Søllerød Loppemarked

Kan du mærke, at foråret er på vej? Det kan vi.

Og i weekenden venter der altså mange hyggelige forårsoplevelser for hele familien – lige fra de ultra royale til dem med ekstra meget fart på.

God weekend!

Foto: Keld Navntoft

Vink til Dronningen

Det er efterhånden længe siden, at du har kunne finde fødselsdagsflagene frem for fejre Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborgs Slotsplads.

Faktisk hele fem år siden sidst.

Men søndag den 16. april 2023 fylder Hendes Majestæt Dronningen 83 år, og i den anledning vil Dronningen og den kongelige familie vise sig på balkonerne på Christian IX’s Palæ på Amalienborg klokken 12.

Den Kongelige Livgarde vil på Hendes Majestæts fødselsdag være i røde gallauniformer, og klokken 11.50 vil Livgarden gennemføre et stort vagtskifte foran Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Hvad: Dronningens fødselsdag
Hvor: Amalienborgs Slotsplads
Hvornår: Søndag den 16. april kl. 11.50-12

Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård. Foto: Camilla L. Stahlschmidt

Kig på kirsebærtræer

Skal du se de flotte, lyserøde kirsebærtræer i fuldt flor, så er det nu.

Det fleste kender Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård, men der findes faktisk flere steder, du kan møde det flotte syn.

Vi guider til alle de bedste steder at se på blomstrende kirsebærtræer lige her.

God jagt!

Foto PR

Fredagsrock i Tivoli

Fredag d. 31. marts åbnede Tivoli for en ny sommersæson, der lægger benhårdt ud med påsketema, og på fredag kan vi atter komme til Fredagsrock igen.

Hele 31 bands indtager i år Plænen i Tivoli, og der lægges ud med den første dobbeltkoncert med Eee Gee og Soleima den 14. april.

Plakaten tæller bl.a. Drew Sycamore, Mø, Jada, Christopher, Phlake, Thomas Helmig samt Tobias Rahim.

Se hele programmet til Fredagsrock i Tivoli her.

Hvad: Fredagsrock
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Fredag d. 14. april

Foto PR

Støt en god sag

Skal du have en kop kaffe eller har du planlagt at spise brunch med en veninde på søndag, så anbefaler vi gerne at gøre det i Vanløse.

Søndag d. 16. april donerer Locals Kaffebar på Jernbane Allé nemlig al overskuddet til Kræftens Bekæmpelse.

På menuen er der bl.a. morgentallerkener, luksustoast og avocadomadder til gode priser – og selvfølgelig god kaffe.

Åbningstiderne er kl. 8 til 15 i weekenden.

Hvad: Locals Kaffebar
Hvor: Jernbane Allé 52, 2720 København
Hvornår: Søndag d. 16. april fra kl. 8-15

Åbningsdag på Klampenborg Galopbane

Lørdag den 15. april skydes forårets væddeløbs- og rosésæson i gang.

Helt præcist på Klampenborg Galopbane.

Tag vennerne med under armen og oplev den traditionsrige galopsport helt tæt på i naturskønne forårsrammer.

Dertil skal det selvfølgelig nævnes, at de spændende væddeløb går fremragende hånd i hånd med et glas rosévin eller en lækker gin og tonic fra Copenhagen Distillery.

På åbningsdagen er der god grund til at tage hele familien med.

Her vil der nemlig være ponyridning, legeplads og hoppeborg til de små samt mulighed for at vinde mange penge i spil for de voksne – begynderheld er også tilladt.

En entrébillet for voksne koster 100 kr. og 50 kr. for børn mellem 4-17 år.

Køb billet til den store åbningsdag her.

Hvad: Åbningsdag på Klampenborg Galopbane
Hvor: Klampenborgvej 52, 2930 Klampenborg
Hvornår: Lørdag den 15. april kl. 12.45

Søllerød Loppemarked i Holte. Foto: PR

Holte Loppemarked

Forår er for mange genbrugsjægere loppetid, og en del københavnere holder af at bruge weekenderne på at gøre gode fund på markeder både i og uden for hovedstaden.

Et af de loppemarkeder tæt på byen, som er særligt populært og får besøg af mange mennesker fra nær og fjern, er Holte Loppemarked, der tidligere hed Søllerød Loppemarked.

Her er plads til mere end 80 boder, så du kan glæde dig til timevis af loppeshopping, hvis du skal kigge det hele igennem.

Loppemarkedet er åbent hver søndag til og med 15. oktober (kun med undtagelse af 20. august) fra klokken 8.00 til 14.00, og der er gratis adgang.

Det er nemt at komme til Holte Loppemarked med offentlig transport.

Du tager blot S-toget til Holte Station, og herfra er der kun fem minutters gang til genbrugsguldet.

Hvad: Holte Loppemarked
Hvor: Skovparkeringspladsen på Holte Stationsvej, Holte
Hvornår: Søndage fra kl. 8-14

Foto: PR, Molo

Molo lagersalg

Det populære, danske børnetøjsmærke Molo holder i weekenden kæmpe lagersalg med mulighed for store besparelser, attraktive kø-tilbud og spotpriser, som næsten er for gode til at være sande.

På lagersalget finder du et kæmpe udvalg af børnetøj og accessories, herunder kollektions- og fotoprøver samt lagerrester i størrelserne 0-16 år.

Der vil være et stort udvalg i alle kategorier lige fra overtøj til badetøj og alt derimellem, og varerne er sat ned med helt op til 80 procent.

Så mangler I noget til ungernes garderobe, er det altså nu, I skal være klar til at svinge dankortet.

Hvad: Molo lagersalg
Hvor: TAP1, Raffinaderivej 10, 2300 København S.
Hvornår: Torsdag 13. april, lørdag 15. april og søndag 16. april 2023

Del artikel

Andre læser også