Pizzaer laves i helt særlig ovn: Københavns pizza-professor åbner nyt sted

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
FOTO-Pizza-Project
FOTO-Pizza-Project

Sune Rothenberg Lind er mest kendt for fantastiske tapas.

Han er nemlig manden bag den populære tapaskæde Tapa Del Toro, som findes i Torvehallerne, Tivoli Food Hall, lufthavnen – sammen med restauratør Jan Jensen.

Sidste år sprang han dog også ud som pizzaiolo.

Han åbnede nemlig en pop-up-pizzabar ved Strandpromenaden på Østerbro.

Et sted, som meldte udsolgt næsten hver dag. På de få måneder stedet eksisterede, blev der langet 10.000 pizzaer over disken.

Læs også: Vores bud på toppen: Her får du Københavns 10 bedste pizza

FOTO-Pizza-Project

Pizza Project
I dag mandag 15. april åbnede han så pizzariaet Pizza Project i Waterfront Shopping Center i Hellerup.

Her kan man nu få ny-napolitansk pizza på 4 minutter.

Sune har nærstuderet temperatur og ovne, som en anden “pizza-professor”.

Han har set nærmere på el-ovne, som findes på mange take away-steder og ikke mindst i New York.

Den type ovn dur dog ikke, for temperaturen i el-ovne er dels for lav og dels bages pizzaerne for længe, så ost og tomatsovs smelter sammen til en gummi-agtig gul masse.

Læs også: Guide: 10 restauranter med udsigt i København

Sprød bund

Ovnen, som bruges i Pizza Project er købt i Italien, og den er lavet af en særlig type “firebricks” der kan tåle temperaturer på op til 1200 grader.

Han har også været i Napoli, hvor de fleste pizzaer bages på omkring 500 grader – i Pizza Project bages pizzaerne på 400-420 grader i ganske få minutter.

Det gør, at man både får en sublim skorpe og en sprød bund, men samtidig bevarer en saftighed i pizzaen.

Læs også: Genialt: Restaurant i København kører running smørrebrød ad libitum

FOTO-Pizza-Project

Har smagt på ost i lange baner

Han har også smagt på ost i lange baner, for at finde den rette kombination af ost, som giver den helt rigtige saftighed og tekstur.

De pizzaer, man får på Pizza Project bliver lavet med Sunes yndlingsmozzarella fior di latte og en lagret mozzarella samt nogle generøse flager parmesan, ligesom man får det på de hæderkronede steder i Napoli.

Ifølge Sune kombinerer pizzaerne fra Pizza Project det bedste fra den amerikanske pizza-tradition med den napolitanske, og hvis man skal sætte et mærkat på pizzaen, så er det ifølge Sune “ny-napolitansk”.

Altid nyt på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvad: Pizza Project
Hvor: Waterfront Shoppingcenter, Philip Heymans Alle 17, 2900 Hellerup
Hvornår: Åbner mandag  15. april