MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Centralt i København: Her åbner stort P-hus

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Egmont
Foto: Egmont

Alle, der kører bil i byen, ved, at det kan tage evigheder at finde en ledig parkeringsplads.

Det gælder flere bydele, og Indre By er en af de værste.

Men nu er der godt nyt til beboere, besøgende og erhvervsdrivende, der er trætte af at cirkle rundt i Københavns centrum for at finde et sted at sætte bilen.

Et stort parkeringshus med plads til 410 biler åbner for offentlig parkering – herunder også beboerparkering i samarbejde med Københavns Kommune.


Det drejer sig om Vognmagergade P-hus under Egmonts ikoniske bygning i Vognmagergade.

Det oplyser Egmont i en pressemeddelelse.

Parkeringshuset åbner 1. november.

Nedlægger gadeparkeringspladser

I løbet af 2023 nedlægges 600 ud af i alt cirka 1.050 gadeparkeringspladser i Middelalderbyen, hvilket skaber udfordringer for time-, erhvervs- og beboerparkering.

Åbningen af det store P-hus skal nu bidrage med flere offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder væk fra gadeplan.

Parkeringshuset har et samlet areal på 12.000 kvadratmeter i tre niveauer, og der vil være mulighed for både time- og døgnparkering, parkeringsabonnementer samt beboerlicensparkering.

Ved åbningen vil der være opstillet 28 ladestandere til el- og hybridbiler med en ambition om at øge antallet over de kommende år.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien