Nogle af årets bedste: Her er 6 gode restaurantoplevelser du kan ønske dig til jul

Hos MigogKbh er vi aldrig ikke blege for at sende et par lækre anbefalinger og en smule kærlighed ud i verden.
Og vi gør bestemt ingen undtagelser bare fordi, det snart er jul.
Er du derfor i sidste øjeblik med ønskelisten, eller mangler du den ultimative julegave til familiens største madøre, så kommer her seks tips til gode restaurantoplevelser, der på alle måder gjorde vores 2021 meget bedre.

Connection by Alan Bates
Sjældent har vi følt os så til godt tilpas, som da vi besøgte Alan Bates og hans team på Øster Farimagsgade for blot et par uger siden.
At spise på Connection er nemlig ligesom at nyde en perfekt aften blandt dine allerbedste venner med både mad og vin, der er helt oppe at ringe.
Restauranten er ikke verdens største, da her kun er plads til 16 gæster, men det er bestemt ikke en dårlig ting.
Middagen blev tværtimod den mest nærværende, intime og ovenud lækre, som vi længe har været til – og helt sikkert skal opleve igen.
Hvad: Connection by Alan Bates
Hvor: Øster Farimagsgade 18, 2100 København Ø
Hvor meget: 9-retters menu for 975 kr. og en vinmenu på 6 glas til 875 kr.
Hvordan: Læs mere og køb et gavekort her lige her.

Capa
Capa på Rådhuspladsen åbnede egentlig i efteråret 2020, men som du nok husker, nåede vi ikke mange restaurantbesøg, før der blev lukket for den slags i begyndelsen af december 2020.
Derfor måtte vi skrive 2021, før vi fik besøgt Casper Sobczyk og hans hold – men sikke en omgang.
Man kan nemlig ikke andet end at blive glad i låget efter et besøg på Capa.
Casper Sobczyk er bl.a. manden og geniet bag den verdenskendte smørbøf, hvor verdens bedste ribeye og 5 kg. smør modnes i 60 dage – og resultatet er fuldstændig himmelsk.
Aldrig har vi smagt så mør og smagfuld en bøf. Punktum.
Capa emmer af luksus og er oftest fuldt booket, så bestil endelig bord i god tid.
Du får fem knivskarpe retter med bl.a. verdens bedste Sashi-kød til bare 755 kr. – og så er det endda inklusiv vinmenu.
Hvad: Capa
Hvor: Rådhuspladsen 57, 1550 København K
Hvor meget: 755 kr. inkl. vinmenu
Hvordan: Find Capa her

Bjørnekælderen
Betty Nansen Teatrets nabo er genopstået, som de fleste nok kender den. Som Bjørnekælderen.
Køkkenchef er Mads Dalborg, som vi kender fra Mondän og Bistro panpan, men efter 20 år er han blevet herre i eget hus i en næsten ikonisk Frederiksberg-restauration.
Vi besøgte Bjørnekælderen i november og kunne hurtigt konstatere, at både service og menu altså klart er værd at komme efter.
Her er smørrebrød til frokost, mens aftenkortet er klassisk fransk med et moderne og asiatisk twist.
Hvad: Bjørnekælderen
Hvor: Frederiksberg Alle 55, 1820 Frederiksberg C
Hvor meget: Smørrebrød fra 110 kr. Menu med fire retter til aften inkl. vand for 550 kr. (vinmenu for 450 kr.)
Hvordan: Se mere her

Pirlo
Foretrækker du det italienske køkken? Intet problem – det kan vi også klare.
På Amager ikke langt fra Amager Strand åbnede Pirlo i efteråret i en halvhemmelig baggård i allerbedste Lady og Vagabonden-stil.
Maden er alt, hvad vi drømmer om og skyd så et par gode italienske vine oveni – så bliver det altså ikke meget bedre.
Man kan både vælge at gå a la carte eller snuppe deres 4-retters menu med både antipasto, pasta, kød og dessert for 445 kr.
Hvad: Pirlo
Hvor: Strandlodsvej 42a, 2300 København S
Hvor meget: Fire retter for 445 kr.
Hvordan: Find Pirlo her

Palægade
Hvem bliver ikke glad for smørrebrød? Virkelig? Vi kender ikke mange.
Giv derfor din bedste ven, mor eller bror et gavekort til smørrebrødsrestauranternes fønixfugl, Palægade.
Frokost-darlingen, der brændte og gik konkurs for endelig at rejse sig i 2021 – stærkere end nogensinde ville de fleste nok mene.
Køb et gavekort på lige præcis det beløb, der passer dig, og så vil vi næsten gerne garantere, at gaven nok skal falde i god jord.
Hvad: Palægade
Hvor: Palægade 8, 1261 København K
Hvor meget: Efter eget valg
Hvordan: Køb gavekort her

Treetop
At gourmetrestauranten Treetop på Munkebjerg Hotel i Vejle endnu ikke har en Michelin-stjerne er et spørgsmål for guder – for det fortjener den virkelig.
Inviter én du har kært på en luksuriøs getaway ud af storbyen og nyd en helt formidabel middag tilberedt af køkkenchef, Nikolaj Møller, og hans dygtige team.
Restauranten har smuk udsigt til de mange trætoppe, og i det åbne køkken kan du let følge med i kokkenes imponerende arbejde.
Efter I har drukket en hel vinmenu kan I passende tøffe op på hotellet, som sørger for en dejlig overnatning og morgenmad dagen derpå.
Hvad: Treetop
Hvor: Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
Hvor meget: 8 retter fra 895 kr. Fuld menu med 17 serveringer og vinmenu til 2.500 kr.
Hvordan: Læs mere og køb et gavekort her