Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Stor guide: 11 børnevenlige restauranter i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Stacy's Diner
Stacy's Diner

Hvor kan man gå hen og spise, hvis man gerne vil give ungerne en god madoplevelse i byen?

Det kan være hyggeligt at tage hele familien med på restaurant – bare ikke, hvis man er bange for, at de spilder på dugen eller forstyrrer de andre gæster.

København har heldigvis en række restauranter, som byder de små gæster velkommen med åbne arme og endda har lavet gode menuer særligt til deres små maver.

MigogKbh guider her til 11 gode restauranter for børn.

Stacy’s Diner. Foto PR, Facebook

Stacy’s Diner

Skal du og ungerne have en spiseoplevelse helt udover det sædvanlige?

Så tag dem med på en vaskeægte amerikansk diner – midt på Østerbro.

Her er Stacy’s Diner nemlig åbnet.

De serverer burgere, fritter, morgenmad og milkshakes i de mest autentiske omgivelser.

Til ungerne findes der også tegnegrej og sjove billeder på væggene, som I kan snakke om, mens I venter på maden.

Se hele menukortet og åbningstider på deres hjemmeside her.

Stacy’s Diner findes også i Køge og Næstved.

Hvad: Stacy’s Diner
Hvor: Trianglen 4, 2100 København Ø

Foto: PR

Halifax

De fleste børn (og voksne) er vilde med burgere, så en tur på Halifax vil helt sikkert være et hit.

Hvis ungerne ikke kan spise en burger i voksenstørrelse, kan de få børneudgaven i stedet.

Her får man 85 gram oksebøf i bolle med cheddar, salat, tomat, ristede løg, salatløg, remoulade, syltede agurker, ketchup eller mayonnaise for 65 kroner.

Er man ikke i humør til burger, kan man i stedet bestille sprøde nuggets.

Begge dele kan opgraderes til en menu med enten kartoffelmos eller fritter, og hvis der er mere plads i maven, kan man tage en milkshake til dessert.

Se mere på halifax.dk.

Hvad: Halifax
Hvor: Nørrebro, København K, Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro, Amager og Valby

Foto: PR

Capa

Fine restaurantbesøg er ikke kun for de voksne.

På Casper Sobczyks Capa, der holder til hos Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen, bliver børn forkælet mindst lige så meget som de voksne, og børnemenuen er noget ud over det sædvanlige.

Af og til afholdes der endda særlige børnemiddage, hvor mor og far ikke må være med.

Mens de små hygger sig med maden, kan de voksne hygge sig med “voksenmad” i loungen eller på terrassen.

Se mere på capa.nu.

Hvad: Capa
Hvor: Scandic Palace Hotel, Rådhuspladsen 57, København K

Sticks & Sushi til børn
Foto: PR

Stick ‘n’ Sushi

Hvis toppede ruller med chili, hvidløg og andre skarpe smage er lidt for meget for børnenes følsomme smagsløg, er der heldigvis gode alternativer til de små, når forældrene vil have sushi.

Hos Sticks ‘n’ Sushi har de et godt udvalg af børnemenuer i forskellige størrelser.

Menuerne byder på mild sushi i små mundrette bidder, ris, edamamebønner, grønt og dip, og til dessert er der en lille, sød chokoladefisk.

Se mere på sticksnsushi.com.

Hvad: Sticks ‘n’ Sushi
Hvor: Vesterbro, Indre By, Østerbro, Frederiksberg, Valby og Amager

Foto PR, Facebook

Pico Pizza

Pizzaer er et sikkert hit, når ungernes sult skal stilles.

Hos populære Pico er pizzaerne perfekte til børn, for de er små, og man kan kan selv sammensætte sin menu, som man vil.

Er der således kun plads til en enkelt minipizza i maven, er det blot det, man bestiller til børnene, men man kan også vælge menuen, der består af tre pizzaer efter eget valg.

Der er både klassikere som Hawaii og Margherita på menuen, men også mere interessante varianter med eller uden kød kan fås.

Se mere på picopizza.dk.

Hvad: Pico Pizza
Hvor: Nørrebro, Vesterbro, Nordvest og Valby

Foto: PR

Grillen Burgerbar

Lige som hos Halifax kan hele familien gå ombord i solide burgere hos Grillen.

Børnemenuen er for børn op til otte år, og den består af burger, fritter og Grillens Mayo.

Bøffen til ungerne er altid well done, og hvis burgeren lige skal have det sidste touch, kan der tilføjes bacon.

Skal familiens mindste forkæles lidt ekstra, kan de få en overdådig milkshake, de sent vil glemme – den fås nemlig i en choko-variant med chokoladesauce, flødeskum og hasselnød.

Se mere på grillenburgerbar.dk.

Hvad: Grillen Burgerbar
Hvor: Nørrebro, Vesterbro, Christianshavn og Amager

Heering

Der er noget charmerende ved Nyhavns gamle huse og stemningen både indenfor og ude på kajen.

Hvis I vil give ungerne lidt af den historiske københavnerstemning og en hyggelig aften ude i byen, kan det gøres på et af de traditionelle spisesteder i Nyhavn.

Prøv for eksempel Heering, hvor både store og små er velkomne, og børnemenuen byder på enten kylling eller fiskefilet med pommes frites, remoulade og salat.

Til dessert er der blandt andet chokoladekage og is eller frugtsalat, hvis det skal være lidt sundere.

Se mere på restaurantheering.dk.

Hvad: Restaurant Heering
Hvor: Nyhavn 15, København K

Foto PR

Camping

I Kødbyen kan frokosten kombineres med minigolf.

Camping er nemlig ikke bare et spisested, men også hjem for en sjov minigolfbane, der nok skal få smilene frem hos både forældre og børn.

En familiedyst med køller og bolde kan således afsluttes med en omgang burgere til hele holdet.

Se mere på camping.bar.

Hvad: Camping
Hvor: Kødboderne 9, København V

Foto: PR

Wokshop

Skal der asiatisk på gaflen eller pindene, kan hele familien sætte kurs mod Wokshop.

Mens de gamle kaster sig ud i stærke karryretter, kan de yngste få noget mere mildt at gumle på.

På børnemenuen er der flere gode sager at vælge imellem – blandt andet kyllingespyd med peanutsauce eller forårsruller og stegte nudler.

Og glem ikke rejechips!

Læs mere på wokshop.dk.

Hvad: Wokshop
Hvor: Indre By, Frederiksberg, Valby, Østerbro og Amager

Osteria Alfredo PR Foto

Osteria Alfredo

Der hænger fornemme anbefalinger i vinduet på det hyggelige Osteria Alfredo lige ved Vesterport.

Men børnefamilierne skal altså ikke lade sig afskrække af fine fornemmelser.

Osteria Alfredo er nemlig som skabt til børnefamilien, som vil mødes over god mad.

Her er liv og glade dage, og ungerne er velkomne til at se køkkenet og være med til at lave en pizza, når køkkenet ikke har for travlt.

Der skal være plads til alle – også de helt små, som der naturligvis også er specielle stole til.

Her er ikke en separat børnemenu, men børnene får tilbudt den samme gode mad, som de voksne.

Køkkenchef Alfredo Franco og hans kone May-Britt Franco (de har selv 4 børn) laver dog gerne alt i halve portioner til de små.

Hvad:
Osteria Alfredo
Hvor: Vester Farimagsgade 35

La Rocca PR Foto

La Rocca

At spise ude må gerne være lidt romantisk. Også selv om der er børn med, det bliver bare den såkaldte kaos-romantik.

I Italien er børn en naturlig del af udelivet – og det gælder også hos La Rocca.

Her kan børnene hygge og føle sig hjemme, og samtidig kan mor og far slappe af og nyde middagen.

Restauranten har bløde polstrede stole,  walk-in-vinskab og et Pastaria, hvor du kan se den friske pasta blive lavet fra bunden.

Se mere på larocca.dk

Hvad: Ristorante La Rocca
Hvor: Vendersgade 23-25, København K

Del artikel

Andre læser også