Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guide: Her er 6 af de bedste takeaway steder i Indre By

Frankies Pizza. Foto: PR
Frankies Pizza. Foto: PR

Alle steder er 100 procent udvalgt af redaktionen.

København K har det hele!

Formidable restauranter, uforlignelige shoppingmuligheder og kulturoplevelser i verdensklasse. Men det er ikke det hele.

Indre By bugner også af takeaway fra øverste hylde.

MigogKbh guider til seks favoritsteder, der laver din mad to go.

Foto PR

District Tonkin

I disse klimabevidste tider, hvor mange af os skal lære at modstå fristelsen til at flyve langt væk for hyggens skyld, kan du med fordel bytte flybilletten ud med en tur til Hanoi midt i København.

District Tonkin tager nemlig ikke kun smagsløgene, men også dine øvrige sanser med til Vietnam.

Her sidder du på autentiske, små platikskamler, der er dekoreret med et virvar af elledninger i loftet præcis som i den stemningsmættede, vietnamesiske storby og sidst men ikke mindst dufter der helt rigtigt af friskbagt brød, godt kød marineret i alskens saucer og en hel underskov af friske krydderurter.

District Tonkin findes også på Nørrebro Runddel, og begge steder får du báhn mì-sandwiches, nudler, ruller og salater af en anden verden til skarpe priser.

Hvad: District Tonkin
Hvor: Store Kongensgade 71, 1264 København K

Foto Torvehallerne KBH Facebook

Torvehallerne

Det er måske et stretch at kalde byens bankende madhjerte, Torvehallerne på Israels Plads, for et decideret takeawaysted. Det er nemlig SÅ meget mere.

Det er stedet du går på opdagelse i madkærlighed fra ind- og udland, handler friske grøntsager til aftensmaden derhjemme eller tager din jyske tante med hen for at se, hvordan madkultur udfolder sig i en rigtig storby.

Ikke desto mindre, kan du også hente nogle af byens bedste smagsoplevelser to go i de to velduftende glashaller, der simrer af liv dagen lang.

Det kunne f.eks. være bølgefrisk sømad fra Hav2Go, dansk frokostkultur fra Hallernes Smørrebrød, gedigen husmandskost fra Omegn & Venner eller prisvindende rå fisk på ris fra Sushi Lovers.

Mulighederne er mange, og det er bare med at komme afsted og suge Torvehallernes rendyrkede madlykke med sig hjem.

Hvad: TorvehallerneKBH
Hvor: Frederiksborggade 21, 1362 København K

Foto PR, Instagram

Kopan Street

Har du smagt Hotteok før?

Muligvis ikke, men vi kan så informere om, at det er en form for populær koreansk street food, der består af en type fyldt pandekage, og lige præcis det kan du nu sætte tænderne i på Nørregade 2 lige ved Gammeltorv.

Her er Kopan Street åbnet, og ejerne bag er yderst rutinerede i det koreanske køkken.

Den nye Hotteok-bar på Nørregade går under navnet Kopan Street, og her er flere forskellige typer af den koreanske pandekage på menuen.

Smag bl.a. den originale med solsikke, græskarkerner, brun farin og kanel, med mozzarella og cheddar eller med koreansk BBQ beef.

En god lille og hurtig snack på farten.

Kopan Street er faktisk den første og eneste Hotteok-bar i Europa, så her er en ret unik mulighed for at smage noget helt nyt.

Læs mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Kopan Street
Hvor: Nørregade 2, 1165 København K

Foto PR, Instagram

Abrikos

Åbner du Instagram, så er der madbilleder her, der og alle vegne.

Og lige nu særligt af en sandwich.

Den kommer fra Abrikos, som har åbnet en butik på Nørregade.

Hos Abrikos kalder de selv deres menu for “slow fastfood-sandwich”, hvilket refererer til det gastronomiske niveau, som Kristina, Mathias og Andrea ønsker at løfte sandwich til.

Det hele er gennemtænkt ned til mindste detalje, og du kan bl.a. vælge mellem en sandwich med æggesalat, skinke og ost, laks og rogn, cordon bleu, agurk og flødeost samt deres vegetariske og veganske udvalg.

Hvad: Abrikos
Hvor: Nørregade 38, 1165 København K

Foto PR

Frankies Pizza

Frankies er Madklubben-imperiets bud på en ”no bullshit”-pizza, hvor håndværket er i orden, men gæsternes smagspræferencer dikterer fyldet.

Du kan med andre ord få en klassisk margherita, der sidder lige i det simplistiske smagsskab, såvel som varianter tilsat stigende grader af kødfest kulminerende i en pizza med skiver af oksecuvette og varm bearnaise.

Ja, du læste rigtigt: Bearnaise på en pizza, og du vil ikke fortryde det!

Frankies Pizza er resultatet af en drøm om at skabe en cool pizzarestaurant med højt til loftet, cocktails i glasset og musik med solid bas.

Selv hvis du bestiller maden ”to go” får du altid lidt af rock’n’roller-stemningen leveret med i den skrigende pink pizzaboks.

I København K har Frankies hele tre restauranter.

Læs mere om Frankies Pizza og bestil her.

Hvad: Frankies Pizza
Hvor: Grønnegade 33, Linnésgade 14 og Nygade 6 – alle i København K

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.