Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Guide: Her er fem af de bedste takeaway steder på Vesterbro

Af Mathilde Mågård Hansen
Rib-eye buns fra Ssam. Foto: PR
Rib-eye buns fra Ssam. Foto: PR

Uanset om du har dundrende tømmermænd efter en lang nat i Kødbyen eller blot er på udkig efter sund og smagsmættet aftensmad, så har Vesterbro din ryg.

Bydelen bugner af skønne takeaway-steder fra de små og skæve til de mere mainstream.

Her guider MigogKBH til fem af de bedste.


Foto Sprød Facebook

Sprød

Sprød er Oehlenschlægergades lille, pastelgrønne takeaway-favorit.

Her får du sunde bland-selv-salater, gedigne sandwiches og en enkelt varm ret eller to til mere end fair priser.

Du kan vælge mellem en stor eller lille salat til henholdsvis 60 eller 40 kr., sandwiches stopfyldt med lækkerier som fetacreme, plukket kylling eller varmrøget laks til 65 kr.

Du bestemmer selv, hvorvidt brødet skal være med rug, surdej eller glutenfrit.

De varme retter kan spænde geografisk lige fra en spicy Thai-curry til en omgang danske tarteletter, men prisen ligger altid til 89 kr.

Ligeledes er der et par spændende og sunde børneoptions.

Foruden et par designlækre ventepladser, er der kun siddemulighed hos Sprød i de lune måneder, hvor der stilles et par caféborde og -bænke op på fortovet.

Det gør dog ikke det store, da maden er lige til at tage med på farten eller med hjem på middagsbordet.

Hvor: Oehlenschlægersgade 50, 1663 København V


Foto: Ssam Facebook side

Ssam

Efter at have været voldsomt underrepræsenteret i det københavnske restaurantlandskab i en årrække, er det koreanske køkken endelig for alvor på vej frem.

Det skyldes ikke mindst åbningen af Ssam i Colbjørnsensgade, hvor anmeldere på stribe er faldet i svime over den autentiske, koreanske hverdagsmad ”tilpasset” de danske smagsløg.

I særdeleshed har opmærksomheden rettet sig mod den såkaldte ”rib eye bun”, der på rekordtid er blevet en af hovedstadens mest eftertragtede spiser.

Forestil dig tyndskåret rib-eye marineret i en sød, salt og komplet uimodståelig ”bulgogi”-BBQ-marinade i selskab med smeltet gouda-ost, forårsløg og spicy ”oi-muchim” agurkesalat i en blød briochebolle.

Hvad var det? Begyndte din mave lige at synge K-pop?

Heldigvis fås mesterværket fra Ssams hyggelige restaurant som takeaway side om side med ”bibimbab”-bowls, pandestegte ris, dybstegt kylling og andre sager, som du ligeså godt kan forberede dig på at blive afhængig af.

Hvor: Colbjørnsensgade 7, 1652 København V


Foto PR

Grillen Burgerbar

Står menuen på saftige burgere, så skal du en tur forbi Grillen.

De laver nemlig de mest snaskede og overdådige burgere med fritter, milkshakes og alt hvad du ellers kunne drømme om.

Uden tvivl et besøg værd, og orker du ikke at skulle ud ad døren – så leverer de også.

Hvor: Vesterbrogade 41, 1620 København V


California Kitchen PR Foto

California Kitchen

California Kitchen disker op med sundhedsstruttende og farverige bowls inspireret af det gode liv på den amerikanske vestkyst.

Her kan du få stillet sulten med gastronomiske inputs som Hawaiis rå fisk og eksotiske frugter, fjernøstens forkærlighed for dybdesmagende currys og den amerikanske ”mexicali”-fusion af mexicanske indspark og Californisk sundhedslykke med masser af salat, fuldkorn og deslige.

Vesterbro-afdelingen er hipt og smukt indrettet med hvide træpaneler, spejle og masser af grønne planter. Hvis du kan vriste dig fri af atmosfæren kan hele menukortet dog også fås to go.

Kontakt: www.californiakitchen.dk
Placering: Vesterbrogade 58, 1620 København V


Foto WeDo Facebook

WeDo

Drømmer du om sund takeaway og mættende salater, så er Wedo noget for dig.

Her kan du nemlig blande din helt egen, lækre salat blandt deres store udvalg eller vælge én af deres favoritter.

Sundt og lækkert – og vi lover, at de mætter!

Hvor: Halmtorvet 21, 1700 København V


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også