Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Her er de nye metrolinjer: København undersøger 8 vilde løsninger

Af André Bentsen
Der er vilde planer for København og Metroen. ArkivFoto: Københavns Metro
Der er vilde planer for København og Metroen. ArkivFoto: Københavns Metro

København vokser med raketfart, og med 400.000 flere indbyggere i hovedstadsområdet frem mod 2070 står byen over for et afgørende valg:

“Hvordan skal københavnerne transportere sig i fremtiden?”

En ny analyse fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune giver nu et detaljeret bud. Otte mulige metrolinjer er blevet gennemregnet i forhold til passagerer, klima, økonomi og byudvikling.

For københavnerne handler det ikke kun om linjer på et kort, men om hurtigere adgang til hospitaler, lettere pendling mellem bydele og en metro, der kan modstå både trængsel og driftsforstyrrelser.

Forligskredsen bag Lynetteholm besluttede i 2023 at igangsætte en indledende screening af nye metrolinjer i København.

På baggrund af den indledende screening besluttede et enigt Økonomiudvalg i juni i år, hvilke otte linjer, der skulle undersøges nærmere. Nu er Økonomiforvaltningen klar med en detaljeret analyse af de otte mulige metrolinjer i København.

De otte linjer vurderes i analysen ud fra tre overordnede temaer: passagerer og mobilitet, adgang og betjening samt økonomi og klima.

Sådan kan fremtidens metrolinjer se ud. Foto: Københavns Kommune

Analysen tager udgangspunkt i beregningsåret 2070, hvor det skønnes, at der vil være 400.000 flere indbyggere i hele hovedstadsområdet end i dag.

Grøn linje: Fra Vanløse til Tingbjerg

  • Restfinansiering: 12,6 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 174.000 tons
  • Nye stationer: 3
  • Passagerer: 25.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid Tingbjerg–Nørreport: 13 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 29.000 nye

Grøn linje forbinder Tingbjerg med resten af byen og bringer et område, der længe har manglet metro, tættere på centrum.

Orange linje: Fra Rigshospitalet til Herlev Hospital

  • Restfinansiering: 33,2 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 556.000 tons
  • Nye stationer: 9
  • Passagerer: 65.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid Rigshospitalet–Herlev Hospital: 16 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 72.000 nye

En linje, der vil styrke forbindelserne mellem to af Danmarks vigtigste hospitaler – og samtidig betjene hele den nordvestlige korridor af byen

Lilla linje: Afgrening fra m5 til Tingbjerg

  • Restfinansiering: 13,9 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 239.000 tons
  • Nye stationer: 4
  • Passagerer: 67.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid Tingbjerg–København H: 12 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 49.000 nye

Et alternativ til grøn linje, men med endnu større passagerpotentiale, da den kobles direkte på M5.

Blå linje (vest): Fra København Syd til Hvidovre Hospital

  • Restfinansiering: 9,9 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 140.000 tons
  • Nye stationer: 4
  • Passagerer: 18.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid Hvidovre Hospital–København Syd: 7 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 29.000 nye

Billigere end flere af de andre projekter, men med stor effekt lokalt ved at knytte Hvidovre Hospital tættere til byens infrastruktur.

Blå linje (nord): Fra København syd til Emdrup

  • Restfinansiering: 27 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 389.000 tons
  • Nye stationer: 9
  • Passagerer: 51.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid København Syd–Emdrup: 14 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 26.000 nye

En lang linje, der binder byens sydlige og nordlige dele sammen og giver nye forbindelser på tværs.

Pink linje: Fra Tuborg Havn til lufthavnen

  • Restfinansiering: 36,4 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 551.000 tons
  • Nye stationer: 11
  • Passagerer: 48.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid Tuborg Havn–Lufthavnen: 18 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 53.000 nye

Et prestigeprojekt, der kobler et voksende erhvervsområde direkte sammen med Københavns Lufthavn.

Mørkeblå linje: Fra Bispebjerg Hospital til Holmen

  • Restfinansiering: 23,9 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 340.000 tons
  • Nye stationer: 7
  • Passagerer: 30.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid Holmen–København H: 6 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 24.000 nye

Giver hurtig adgang til både hospital og kulturinstitutioner og binder Holmen tættere på byens netværk.

Lysegrøn linje: Fra Prags Boulevard til Malmø

  • Restfinansiering: 14,7 mia. kr.
  • CO2-udledning ved anlæg: 696.000 tons
  • Nye stationer: 3
  • Passagerer: 46.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn
  • Rejsetid København H–Malmø C: 25 min.
  • Stationsnære boliger/arbejdspladser: 33.000 nye

En Øresundsmetro, der i realiteten vil smelte København og Malmø tættere sammen – men også det mest komplekse projekt.

Baggrund og fremtidige skridt

Analysen er udarbejdet af Metroselskabet for Københavns Kommune og tager udgangspunkt i 2070 som beregningsår. Her forventes 400.000 flere indbyggere i hovedstadsområdet. Alle linjer er beregnet som underjordiske tunneler, og tallene dækker både anlæg og drift over 50 år i 2024-priser.

Metroselskabet understreger, at linjerne er undersøgt hver for sig, og at der ikke er taget højde for synergieffekter, hvis flere linjer bygges samtidigt.

De otte linjer i tal

Lysegrøn linje: 14,7 mia. kr., 3 stationer, 46.000 ekstra passagerer

Grøn linje: 12,6 mia. kr., 3 stationer, 25.000 ekstra passagerer

Orange linje: 33,2 mia. kr., 9 stationer, 65.000 ekstra passagerer

Lilla linje: 13,9 mia. kr., 4 stationer, 67.000 ekstra passagerer

Blå linje (vest): 9,9 mia. kr., 4 stationer, 18.000 ekstra passagerer

Blå linje (nord): 27 mia. kr., 9 stationer, 51.000 ekstra passagerer

Pink linje: 36,4 mia. kr., 11 stationer, 48.000 ekstra passagerer

Mørkeblå linje: 23,9 mia. kr., 7 stationer, 30.000 ekstra passagerer

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.