Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt byggeri: Nu kan du købe en lejlighed i Københavns grønne tvillingetårne

Af Michael Qureshi

Vi er efterhånden vant til lidt af hvert på byggefronten her i København.

Men det er ikke hver dag, at man har muligheden for at flytte ind i selvvandende tvillingetårne med udsigt til vandet.

Lejlighederne i det vilde boligbyggeri med navnet Havnebryggen Sirius er nu kommet på markedet, og man kan bl.a. komme til Åbent Hus hver weekend.

Lejlighederne er indflytningsklar i 2022.

Men det er udseendet og arkitekturen på de helt særlige bygninger, som optager vores interesse.

Vandes med regn

Det er der trods alt en god grund til: Planterne på de nye bygninger er udvalgt, så de kan klare det – til tider temmelig bundfrosne danske klima – og samtidig ønskes et lidt mindre frodigt udtryk, så det også bliver muligt rent faktisk at kigge ud ad vinduerne.

De ”grønne beboere” bliver bygget ind ind i altankasser rundt om højhusene, og de får liv og næring af genbrugt regnvand, som opsamles når himlen åbner sig over København. En bæredygtig og oplagt løsning i en by, hvor vådt vejr sjældent er en mangelvare.

Tegnet af Henning Larsen Architects
Om projektet skriver man;

“Lige ned til vandet ved Københavns Havn, i det nye kvarter HavneBryggen på Islands Brygge, der er under udvikling af PensionDanmark, opføres 116 eksklusive boliger i to nyskabende ‘grønne’ tårne, der ligger attraktivt og frit på ‘Den centrale plads.”

I stueetagen bliver der plads til caféer og butikker, som understøtter bylivet ved den centrale plads, der ligger mellem de Havnebryggen Sirius og naboprojektet Havnebryggen Castor.

Pladsen forbinder vejen Islands Brygge med havnekajen og den fremtidige cykel- og gangbro over havneløbet til Enghave Brygge.

Det er Henning Larsen Architects har slået stregerne til de kommende 116 ejerlejligheder, der vil variere i størrelsen 72 m2 til 171 m2.

En 4 værelses lejlighed på 117 kvm står i 8 mio. kr. lige nu på markedet.

Bæredygtighed er nøgleord gennem hele byggeriet, og man går efter en såkaldt DGNB Guld-certificering.

Del artikel

Andre læser også