Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

MigogKbh guider: Her finder du byens bedste smørrebrød som takeaway

Restaurant Møntergade. Foto: PR
Restaurant Møntergade. Foto: PR

Vi fortsætter takeaway-temaet, men i denne uge vender vi snuden lidt mere nordpå.

Vi skal faktisk hjem til lille Danmark igen, og menuen står på smørrebrød.

MigogKbh har samlet et par af vores elskede restauranter, som tilbyder takeaway i en sær tid, og mon ikke de også kan være med til at skabe en hyggelig stund hjemme hos dig.


Food, beverage and take-out prep at Selma.Chef Magnus PettersonPhotography by: Emily Wilson Photography

Selma

Vi er så privilegerede, at vi har mange gode kandidater til godt smørrebrød i København, og Selma er uden tvivl én af dem.

Menuen byder på flere gode stykker med bl.a. sild, tatar og stenbidderrogn.

Selma er uden tvivl værd at tjekke ud, og gør endelig dig selv den tjeneste at bestille en øl fra Mikkeller med.

Hvor: Rømersgade 20, 1362 København K
Hvor meget: Priser fra 100 kr.
Hvordan: Se hele menuen og bestil her


Foto PR

Møntergade

Byens ultimative frokostkonger og -dronninger er også klar med takeaway til både frokost og aften.

Frokostkortet byder på deres populære (og vanvittigt gode!) smørrebrød, og til aften kører de hver uge en ny 3-retters menu med alle de bedste klassikere fra det franske køkken.

Med takeaway fra Møntergade så er det næsten lige så godt som at være på restaurant igen.

Hvor: Møntergade 19, 1116 København K
Hvor meget: Priser fra 115 kr. 3 styks uspecificeret for 250 kr. og den store familiefrokost til 395 kr. pr. person
Hvordan: Bestil her


Smørrebrød på Aamanns 1921. Foto: PR

Aamanns

Endnu én af byens frokostfavoritter tilbyder flere af deres stykker to-go.

Og så til rigtig gode priser – de starter nemlig fra bare 65 kr.

Sammensat din egen pakke eller nyd Aamanns favoritter bestående af gammeldags modnede karrysild, hønsesalat og oksetatar.

Hvor: Øster Farimagsgade 10, 2100 København Ø
Hvor meget: Priser fra 65 kr. eller Aamanns favoritter med tre styks for 185 kr.
Hvordan: Bestil her


Foto Mathilde Mågård Hansen 

Restaurant Carl Nielsen

Carl Nielsen har på få måneder formået at blande sig i den absolutte elite af danske frokostrestauranter.

Og med rigtig god grund – smørrebrødet er nemlig alt, hvad du drømmer om.

I uge 7 og 8 er der tilbud på 1. stk. Bøf Bearnaise og 1. stk. Kartoffel Maskarade for 199 kr., og det er altså et scoop.

Hvor: Toldbodgade 5, 1253 København K
Hvor meget: Priser fra 109 kr.
Hvordan: Bestil her


Foto Hallernes Smørrebrød Facebook

Hallernes Smørrebrød

I Torvehallerne finder du Hallernes Smørrebrød, der også er med på den prisvenlige bølge.

Dog holder kvaliteten altid.

Menuen byder på alle klassikerne som hønsesalat, fiskefilet og torserogn.

Hvor: Torvehallerne
Hvor meget: Priser fra 58 kr.
Hvordan: Bestil her


Foto PR

Frk. Barners Kælder

Den gamle brune kælder på Nørrebro er altid velbesøgt, og bare fordi stolerne er pakket væk – så kan vi godt nyde deres mad alligevel.

Til frokost står den på smørrebrød, mens det traditionelle danske aftenkort er klar om aftenen.

Hvor: Helgolandsgade 8A, 1653 København
Hvor meget: Priser fra 64 kr. stykket
Hvordan: Se hele menuen og bestil her


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.