Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou

Det er fredag, og weekenden er indledt.

For mange betyder det også en tur ud på Københavns lækre steder, og en stor del har blikket rettet mod gode cocktails.

Derfor vover vi atter pelsen og kommer her med vores bud på de 10 lækreste cocktailsteder i København.

Vi har helt sikkert i manges optik overset nogen, men det er svært at lave en Top 10 guide, hvis man ikke kan træffe nogle valg og fravalg.

Men hvis vi virkelig mangler nogen steder, så skriv det gerne som en kommentar på vores Facebook-opslag til denne cocktailguide.

Gensyn Bar

Engang lå Husar Pub på Rolighedsvej 20, men det brune værtshus er blevet til en afslappet cocktailbar ved navn Gensyn Bar.

Ejerne, Terkel Kleist og Dave Jackson, åbnede simpelthen den bar, de mente, København manglede.

En hvor man kunne sænke skuldrene og tage sig et slag keglebillard, men hvor cocktails var af en sådan standard, at der rent faktisk var noget at komme efter.

Her er med andre ord hyggeligt.

Mange af deres cocktails er mixet i det helt perfekte blandingsforhold gennem månedsvis af test og lagring på forhånd, så ventetiden er kort, når man bestiller.

Her er også over 150 forskellige whiskeyflasker af vælge imellem.

Gensyn blev for øvrigt stemt ind som Best New Bar in Copenhagen 2017 af Bartender’s Choice Awards.

Rolighedsvej 20
1958 Frederiksberg

Liedkoeb

I en tilbagetrukket baggård på Vesterbro ligger der et tre-etagers cocktailparadis.

Indrettet med masser af lyst læder og matchende træsorter og er en del af Ruby-universet, hvilket garanterer for kvalitet.

Liedkoeb er et større sted og på øverste etage findes deres whiskybar.

De to andre etager er dedikeret cocktails og stilen spænder fra de klassiske drinks twistet op til de mere moderne kombinationer.

Vesterbrogade 72b
1620 København

K Bar

K Bar er Kirsten Holms – og har været det en menneskealder.

K Bar var faktisk Københavns første rigtige cocktailbar, og holder stadigvæk.

Kirsten har styr på sin lille bar, og kender sine gæster. God service er en selvfølgelighed, og cocktailene følger hendes dogme: new traditionalism.

Det dækker over at kunne sine klassikere og lade sig inspirere af tidens trends, men aldrig glemme historien.

Ved Stranden 20
1061 København

Brønnum

Tredje ben i Ruby-familiens stamtræ.

Brønnum er nabo til Det Kongelige Teaters gamle scene, i det tidligere billetkontor og er en relativt stor cocktailbar i historisk stil – med tilhørende stor gårdhave, hvor der kan ryges.

De kæmpestore træudskæringer i selve baren er et besøg værd i sig selv, men menukortet er også lokkende.

Kortet skifter med sæsonerne og producerer selvfølgelig som alle gode cocktailbarer meget af deres egne ingredienser.

August Bournonvilles Passage 1
1055 København

Gilt

På Nørrebro ligger en lidt overset perle, nemlig Gilt.

Her er priserne lidt under byens andre topsteder, så dermed et perfekt første møde med cocktailverdenen.

Men også den garvede cocktailnyder kan finde utroligt spændende sammensætninger på kortet, der skifter med sæsonen.

Gilt er super stilfuldt indrettet med designmøbler og dæmpet lys.

Rantzausgade 39
2200 København

Balderdash

Geoffrey Canilao er Københavns skøre cocktail-professor.

Man ved aldrig hvad den altid glade amerikaner (der er passioneret kunstinteresseret og uddannet) nu har fundet på af kreative cocktails, is eller små snacks. Han er legesyg som få, og man kan altid få noget sjovt i glasset.

De gamle lokaler har masser af intim charme og flere små kringelkroge, man kan hygge sig i.

Valkendorfsgade 11
1151 København

Strøm

Strøm ligger i en intim kælder lige ved Gråbrødretorv. Hernede er der ofte liv og glade dage og godt besøgt.

Stemningen er afslappet og et perfekt sted at møde nye folk. Bag den art-deco inspirerede bar står ejerne, de svenske, men dansktalende Mikael og Andreas Nilsson og spreder god stemning.

Men tag ikke fejl af den tilbagelænede atmosfære, cocktailene er knivskarpe og flere af bartenderen hernede har vundet diverse konkurrencer for deres evne udi mixologi.

Niels Hemmingsensgade 32
1153 København

Curfew

Curfew er en perle på cocktailscenen. Ejet af portugisiske Humberto Saraiva Marques, og han er passioneret cocktail- aficionado til fingerspidserne.

Stilen er gennemført speakeasy og minder om en film fra forbudstidens USA.

Der er så mange indretningsdetaljer og finurligheder i den relativt lille aflange bar til at man kan bruge timevis på at betragte.

Cocktailstilen er yderst sofistikeret og Humbertos kreativitet gør hver eneste drink til et lille mesterværk

Stenosgade 1
1616 København

Ruby

Ruby kickstartede den spirende cocktailinteresse, der var begyndt at brede sig i København i 2007.

Beliggende i et smukt gammelt byhus fra 1740, kom folkene bag Ruby med en hel ny slags cocktailbar byen aldrig havde set før, nemlig indrettet som en herskabslejligheden.

Hjemlig og stilfuld indretning fuldendte billedet af cocktails som noget sofistikeret, og pludselig kunne gæsterne godt se pointen i at betale over 100 kr. for en drink.

Herinde var der nemlig rigtige bartendere, som satte en ære i deres håndværk og mixede smagseksplosioner, der ikke blot var alkohol, men en sensorisk oplevelse.

Ruby var flere gange med på listen over verdens bedste cocktailbarer, hvilket også skabte kø udenfor.

Og Ruby er stadigvæk et must-visit, hvis man vil prøve nogle af byens mest elegante cocktails i overdådige rammer.

Nybrogade 10
1203 København 

Duck and Cover

I en yderst smagfuldt indretter kælder på Vesterbro ligger et åndehul, hvor man kan komme lidt i dækning fra hverdagen.

Navnet henviser til det samme, og stammer fra krigstiden, hvor soldater råbte netop ‘duck and cover’, når bomberne dryssede ned over dem.

Retro designermøbler og masser af sjæl gør lokalerne hjemlige og hyggelige, og bar baren står blandt andet ejer, Kasper Riewe, en erfaren konkurrence-bartender og mixer sæsonens forskellige ingredienser.

Han har en forkærlighed for snaps, og mestrer smagen, så han kan overvinde selv den hårdeste skeptiker.

Dannebrogsgade 6
1660 København

Vil du have Top 10 lister og vores bud på de bedste spisesteder og caféer i København og i de forskellige bydele – så tjek vores Spiseguide her

Tilmeld dig til MigogKbh Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indbakke – tilmeld dig her

1-2-3 NU: Nordens bedste til sten-saks-papir vinder 40.000 kr.

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou

Det er blevet kaldt verdens nemmeste spil.

Og det har afgjort episke dueller igennem historien – som hvem skal hente øl, hvem giver pizza og den vigtigste – hvem tager de to ugers opvask.

Som alt andet godt og billigt, så er spillet Made in China.

Første gang sten-saks-papir er nævnt, er i en bog fra det kinesiske Ming-dynsti, som beskriver, hvordan de tilbage i Han-dynastiet spillede håndspillet, omkring 200 år før vor tidsregning.

Siden blev det ført til Europa via handelsruter, og er nu verdenskendt.

Der er sågar en amerikansk domstol, der i 2006 har afgjort en sag ved hjælp af sten-saks-papir. I Japan har de lært chimpanser at spille det.

Ellers bliver det mest spillet i både skolegården og på bodegaerne rundt omkring.

Læs også: MigOgKbh: Kokken Mads Dalsborg om dengang han sad fast på den lille havfrue

Vind 40.000,- her i København

Og netop de hyggelige drikkesteder afholder nu Nordens største mesterskab i sten-saks-papir. Det sker på ca. 250 bodegaer, pubber, værtshuse, barer og cafeer i hele Storkøbenhavn

Mesterskabet foregår fra kampagneperiodens start (juni og juli 2019) henover indledende runder på alle respektive værtssteder i august 2019.

I september 2019 afvikles de regionale semifinaler på bl.a. McKluuds, Vesterbro, Nanok Bar i Valby, Copenhagen Pool House Frederiksberg, Frihavnskroen Østerbro og 5-Øren Amagerbrogade

Læs også: MigogKbh: Morten Sabroe fortæller om dengang på Cosy Bar…

Finale og goodiebag

Når de hæsblæsende regionale semifinaler er færdigspillet går turneringen ind i sin endelige afgørelse.

Mandag d. 7. oktober løber den store finale nemlig af staben, hvor de 64 heldigste/dygtigste mødes på The Dubliner, Strøget for at finde den ultimative vinder.

Hun/han kan efter finalen som vinder stikke godt 40.000,- i lommen.

Der er gratis adgang til finalen – og generelt til alle kampe turneringen igennem.

Deltagerprisen er en flad 50,- og hver deltager får udleveret en sponsor goodiebag for anstrengelserne – sponsorer tæller blandt andet TUBORG (Carlsberg Danmark) samt Gammel Dansk og Fishermans Friend.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvad: Sten saks papir
Hvor: På 250 forskellige steder. Finale på The Dubliner, Amagertorv 5
Hvornår: Fra juni 2019 – finalen mandag d. 7. oktober
Hvor meget: 50 kr. for at deltage – der medfølger goodiebag
Hvordan: Læs mere her

Stem og vind fede præmier: Hvilken brunch er bedst i København?

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

MigogKbh kårer den bedste brunch i byen. Nu kan du stemme på din favorit.

Røræg, spejlæg, bacon, champagne, ostemadder, pandekager, chiagrød, vafler, croissanter, smoothies, avokadomadder… Vi kunne blive ved.

Brunch kan bestå af alverdens herligheder, og i København kan du få det meste. Men hvor finder man egentlig den bedste brunch i byen?

Det har vi på MigogKbh sat os for at finde ud af, for vi er ganske enkelt pjattede med brunch.

Men vi har brug for din hjælp til at kåre den bedste i Kbh.

Stem på din favorit og vind fede præmier

Vi har udvalgt ni steder, som er vores brunch-favoritter, og blandt dem skal vi finde en vinder, som kan kalde sig bedst i Kbh.

Du kan hjælpe os med at komme frem til en afgørelse ved at vælge din top 3 her.

Når du har valgt din personlige top 3, trykker du blot på “Stem og få din video”, og herefter har du mulighed for at deltage i konkurrencen om lækker brunch for to på ALLE dine tre favoritsteder.

Alt, du skal gøre for at deltage i lodtrækningen, er at indtaste din email-adresse og trykke på tilmeldingsknappen.

De ni nominerede er Gaarden & Gaden, The Union Kitchen, Café Livingstone, Nimb, Mad & Kaffe, Sidecar, Møller Kaffe & Køkken, Wulff & Konstali og Café Baryl.

Synes du, vi har glemt nogen på listen? Så har du mulighed for at tippe os om gode steder, som du synes, vi bør tjekke ud.

Stem på den bedste brunch i Kbh her

Mens vi venter på verdens bedste kåres: Fire restauranter fra Kbh lander i top 120

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Matt Orlando. Foto Rasmus Kramer Schou
Matt Orlando. Foto Rasmus Kramer Schou

Verdens bedste restaurant?

Det kan man selvfølgelig på ingen måde kåre, men man kan gøre forsøget.

Og det gør et utal af lister verden over. Nogen med større succes end andre.

The World’s 50 Best Restaurants har placeret sig øverst i hierarkiet over den mest prestigefyldte liste over alverdens restauranter.

Det var blandt andet den, der tre år i træk satte Noma på allerøverste placering, og dermed fik interessen for gastronomi i København til at eksplodere.

Snart skal vi til det igen – faktisk i næste uge – hvor de løfter sløret for verdens 50 bedste restauranter 2019. Det sker på tirsdag d. 25. juni

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Løftet sløret

Men de har allerede spist lidt af kagen og løftet sløret for pladserne fra nr. 120 til nr. 51.

Fire restauranter fra København stikker allerede nu hovedet frem og viser, at den kulinariske kunnen i Kbh er ren kongeklasse.

Kadeau lander som nr. 105
Restaurant 108  er på trods af deres navn nr. 89
Amass Restaurant er nr. 85
Relæ er nr.  56.

Du kan læse om dem alle i Københavns bedste Spiseguide

En ny regel er, at hvis man allerede har været nr. 1 på listen én gang, så kan der ikke længere afgives stemmer på den pågældende restaurant.

Det betyder blandt andet, at The Fat Duck, El Celler de Can Roca og Eleven Madison Park ikke længere er med. Det samme skriver de om Noma – original location.

Hvilket jo betyder at Noma – new location er med igen.

Læs også: Kæmpe rejseportal kårer: Her er Danmarks bedste hoteller

Regler og kriterier

The World’s 50 Best Restaurants så dagens lys for første gang i 2002 og var en opfindelse af det engelske gastronomimagasin »Restaurant Magazine«.

Listen udarbejdes på baggrund af stemmer fra over 1000  jurymedlemmer og i en kønsfordeling af 50 procent kvinder og 50 procent mænd.

Juryerne består blandt andet af journalister, kokke, gourmeter og restauratører og de må hver afgive 10 stemmer.

Der er 26 forskellige regioner, man kan stemme i og man må aflevere op til 6 stemmer sin egen region – og mindst 4 i andre regioner.

For at kunne stemme på en restaurant, skal jurymedlemmet have besøgt pågældende restaurant indenfor de seneste 18 måneder – dette skal bekræftes for hvert besøg.

Man stemmer anonymt, og hele optællingen er også hemmelig.

Det er forbudt at stemme på en restaurant, som man selv ejer eller har økonomisk interesse i.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram