Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første spadestik netop taget: Her får København et nyt musikhus

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Sankt Annæ Musikhus. Foto: TRUST
Sankt Annæ Musikhus. Foto: TRUST

Tirsdag 17. januar var en festlig dag i Valby.

Her tog overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og adm. direktør i Augustinus Fonden, Frank Rechendorff, nemlig første spadestik til en helt særlig bygning.

Det er Sankt Annæ Gymnasiums ny musikhus, der nu begynder at tage form i Valby, og når det står færdig, vil man kunne opleve sprudlende, musikalske talenter på adressen.

Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommune sangskole med både folkeskole og gymnasium, som hvert år uddanner musikalske elever på internationalt niveau.

Får de bedste vilkår

Med det nye musikhus får talentudviklingen endnu bedre rammer, og det skal være med til at styrke skolens musikalske profil og udgøre et arkitektonisk vartegn for hele skolen.

”For mig er musik lige så vigtigt som at trække vejret. Det er et universelt sprog, alle kan relatere til. Det giver liv, følelser og stærke fællesskaber. Sankt Annæ er kendt vidt og bredt for sit unikke musikalske miljø, som hvert år uddanner stærke musiktalenter blandt hovedstadens børn og unge,” udtaler overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og tilføjer:

“Med det nye musikhus styrker vi Sankt Annæs høje niveau, så fremtidens talenter får de allerbedste vilkår – og endnu flere københavnere kan inviteres til koncerter. Det synes jeg er fantastisk.”

I alt kommer det til at koste 46,02 millioner kroner at opføre musikhuset, og indenfor bliver der plads til både kammersal, atrium, lydstudie, undervisningslokaler og øvelokaler.

Projektet er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Det nye musikhus forventes at stå klar i april 2024.

Del artikel

Andre læser også