Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her finder du de bedste bar-quizzer i din bydel

Af Annoncør

Hvis du og dine venner nogle gange er i tvivl om, hvor I skal tage hen, når I skal udfordre andre i paratviden, så kan du her finde en liste over pub-quizzer i lige netop din bydel. 

Amager – Holmbladet

Holmbladsgade var førhen kendt for dens mange værtshus og ikke mindst hårde klientel. Begge dele er ved at være væk, men et af de værtshuse, der stadigvæk er tilbage, er en rigtige klassiker – Holmbladet. Her finder du hver dag kolde fadøl på hanen, og hver torsdag bliver det akkompagneret af en quiz. Husk at finde på et godt navn, så I ikke bliver til grin på hele Amager. Med alverdens fodboldtrøjer hængende i loftet og tv på væggen, er det også det helt rigtige sted at se en omgang bold.

Vesterbro – Cafe Grotten

Det legendariske værtshus på Sønder Boulevard har ikke bare kolde øl på hanen, men også mandagsquiz. Temaet ændrer sig fra gang til gang og kan være alt fra fodbold til Klovn. Der kommer mange rutinerede quiz-spillere, så det kan være en god idé at træne lidt quiz hjemmefra. Deltagelsen koster 50 kr., men så er der også gevinster på højkant, som du ikke vidste, at du manglede. 

Indre By – The Globe

Hvis du nogensinde har været på en irsk pub, så ved du, hvordan The Globe ser ud. Med fine træborde, tønder og tv-skærme over det hele, lever baren op til den irske accent, som bartenderne taler med. Som enhver irsk pub med respekt for sig selv har de selvfølgelig også en pubquiz. Med pengepræmier på op til 1200 kr. Pr. Hold tiltrækker den irske pub nogle af de mest hardcore quiz-nørder. Hvis du skal have en chance, bliver du altså nødt til at spare på de sorte Guinness. Quizzen afholdes torsdag en gang om måneden. 

Nørrebro – Nørre Bodega 

Tung værtshusrøg og billige bajere, hvad mere kan man ønske sig. Det skulle da lige være de to ting og en omgang quiz. Hver onsdag er det muligt at deltage i Nørre Bodegas quiz. Her er emnerne oftest en blandet omgang, så om du er ekspert i ølmærker eller 80’er rock, så er der noget for din smag. Hvis du ikke er heldig at vinde quizzen, kan du altid prøve lykken på den enarmede. 

Østerbro – Kompasset Ølbar

Her har du ikke bare mulighed for at vinde kontante pengepræmier, men også smage mere end 50 forskellige øl. Poul Henningsens Plads ligger lige ved døren, så du behøver ikke at slingre ned ad Østerbrogade på vejen hjem. Den ungarske ejer har sørget for at bringe noget af det bedste med fra sit hjemland, hvilket gør udvalget anderledes og spændende. Der er quiz hver onsdag.

Happy Quizzing!

Del artikel

Andre læser også