Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Den bedste vi længe har smagt: Her finder du Københavns bedste pizza lige nu

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Sommer i København er lig med sol, drinks og helst en masse lækker mad.

Gerne med smagen af dansk sommer. Du ved – rabarber, asparges, jordbær og den slags.

Det er faktisk lige præcis, hvad vi har fundet her. Og vi vil næsten gerne love, at det smager så godt, at du bliver nødt til at komme tilbage for mere.

Verdensklasse-pizza

Det er efterhånden et godt stykke tid, at vi for første gang snakkede om pizza-pusheren, Neighbourhood.

Neighbourhood rykkede ind i det hippe kvarter på Istedgade i 2014 og præsenterede københavnerne for tynde, sprøde pizzaer ledsaget af bæredygtige velsmagende cocktails lavet fra bunden af.

Pizzaerne – der er udviklet af Michelin-kokken, Jesper, med erfaring fra London – er low-carb, sprøde, bæredygtige og ikke mindst smukke, fyldt med friske toppings i vilde og inspirerende kombinationer, der henter inspiration fra hele verden.

De bruger kun halvt så meget dej som normalt, så bundene er helt tynde og sprøde. Du skal nemlig blive mæt af toppingen.

Allerede året Neighbourhood åbnede, blev de kåret til byens bedste nye restaurant.

Siden da har de udvidet med endnu en restaurant på altid velbesøgte Jægersborggade på Nørrebro, og det er netop her, at vi har været en tur forbi.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Neighbourhood adskiller sig markant fra resten af Københavns pizzarestauranter ved deres type af pizza, og lige nu har de en helt særlig sommerpizza på menuen.

Den er nemlig med grillet asparges.

De grillede asparges får selskab af Krystal-ost, rygeostsauce, æggevinaigrette, crudité af hvide asparges samt frisk mynte, og hele den kombination er altså en himmelsk mundfuld.

Også for jer, der ikke kan forestille jer at spise en pizza uden kød. Her mangler altså ikke noget.

Neighbourhood har faktisk flere pizzaer på menuen, der enten er vegetariske eller veganske, så her kan hele vennegruppen spise med.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Et sikkert sommerhit

Vi har allerede slået fast, at selve pizzaen går rent ind.

Hvad så hvis vi siger, du kan nyde den midt i Nørrebros hjerte lige ved Nørrebroparken? Så bliver det ikke meget bedre.

Neighbourhood har hele 100 siddepladser udenfor, så du kan nyde både mad og drinks i det gode danske sommervejr.

Vi anbefaler at skylle ned med deres rabarberdrink med fennikelvodka, hjemmelavet fennikel- og rabarbersirup, Peychaud bitter, citron og æggehvider.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Og er du ikke til rabarber, så er der også andre lækre drinks på menuen.

Aspargespizzaen og rabarberdrinken er på menuen indtil slutningen af juni, så det er bare med at komme afsted.

Begge dele kan nydes både på Neighbourhoods restaurant på Nørrebro og på Vesterbro.

Læs mere om Neighbourhood og se hele menuen på deres hjemmeside lige her.

Her kan du også bestille et bord, men der er altid plads til walk-ins.

Hvad: Neighbourhood
Hvor: Jægersborggade 56, 2200 København N og Istedgade 27, 1650 København V
Hvornår: Begge restauranter har åbent alle ugens dage fra kl. 17

Del artikel

Andre læser også