Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor guide: Her er de bedste hoteller i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Villa Copenhagen. Foto PR
Villa Copenhagen. Foto PR

Vores elskede hovedstad er en fantastisk by, og den er spækket med lækre og smukke hoteller, der altid er klar til at byde dig indenfor.

Find her en guide over alle de bedste hoteller i København.

Info: Artiklen indeholder reklamelinks – nogle af stederne på listen har betalt for at få deres booking informationer med i artiklen.

Nimb Hotel Foto PR

Nimb Hotel

Tjek ind på Nimb med udsigt til Tivoli og forbered dig selv på den ultimative luksusoplevelse.

Nimb er et eksklusivt boutique-hotel som intet andet i verden og dog hjemligt – intimt og storslået på samme tid.

Her er både rooftop med pool, wellness og en række restauranter og barer.

Hotellet er i fint selskab på Condé Nast Travelers Gold List over verdens bedste hoteller, og det forstår vi godt.

På Nimb træder du ind i et ægte eventyr med den smukkeste og mest unikke udsigt fra din egen balkon.

Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København K
Hvordan: Læs mere og reserver lige her

Manon Les Suites Foto PR

Manon Les Suites

Drøm dig direkte til Bali eller andre eksotiske himmelstrøg hos 5-stjernede Manon Les Suites.

På trods af hotellets meget centrale beliggenhed er det fuldstændig ligesom at træde ind i en boble langt væk fra byens støj og mylder.

Her er virkelig tale om et hotel i særklasse, og du må ikke snyde dig for at opleve det selv.

Udover den fantastiske pool er der naturligvis også ”Jungle Gym”, fredags lounge bar og økologisk morgenmad.

Hvor: Gyldenløvesgade 19, 1600 København K
Hvordan: Reserver lige her

Kurhotel Skodsborg. Foto PR

Kurhotel Skodsborg

Træd indenfor på Kurhotel Skodsborg og oplev et moderne deluxe spahotel med alle muligheder for at nyde alt det bedste i livet.

Få fornyet energi i den luksuriøse lyse spa med 16 forskellige badeoplevelser eller bliv forkælet med en bred vifte af massage-, ansigts- og kropsbehandlinger i Treatments.

Træn i indbydende fitnessfaciliteter eller deltag i holdtræning til f.eks. yoga, TRX eller crossfit. Snup en dukkert i Øresund, eller nyd de smukke udendørs omgivelser tæt på skov og vand, der indbyder til afslapning og nærvær.

Forkæl dig selv med god gastronomi i en af de to restauranter, der tilbyder alt fra delikat morgenbord, sund og mættende palæofrokost, kager fra eget konditori eller en middag med udsigt over Øresund.

Sæt tiden i stå på Kurhotel Skodsborg og nyd oplevelser for alle sanser.

Hvor: Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Hvordan: Book dit ophold her

Hotel d’Angleterre Foto PR

Hotel d’Angleterre

Midt på Kongens Nytorv centralt i København ligger et af landets mest berømte hoteller.

Nemlig Hotel d’Angleterre.

Hotel d’Angleterre blev etableret i 1755 og er som legendarisk københavnsk institution berømt for sin elegance, luksus og stil og for at være det bedste sted at bo i København.

Historien bag hotellet er desuden meget sød, da Hotel d’Angleterre er resultatet af en kærlighedsaffære mellem to unge mennesker.

I midten af 1700 tallet, forelskede den franske tjener, Jean Marchal, og Maria Coppy, datter af hoffets køkkenchef, sig.

Maria var kendt for sine talenter i køkkenet og Jean vidste alt om, hvordan man serverede for de privilegerede.

Sammen etablerede hr. og fru Marchal en restaurant på Kongens Nytorv i 1755.

Hotel d’Angleterres identitet er blevet båret igennem mere end 260 års historie af grundlæggeren Jean Marchal og hans efterfølgere, med talent og sans for at yde service, gæstfrihed og komfort af højeste klasse.

Det er denne tradition, der udgør det fundament som d’Angleterre er bygget på og som gør det til et af de bedste 5-stjernede hoteller i Nordeuropa.

Hvor: Kongens Nytorv 34, 1050 København K
Hvordan: Book dit ophold her

Scandic Spectrum. Foto PR

Scandic Spectrum

Med lækker udsigt til Københavns Havn og beliggende blot fem minutters gang fra Hovedbanegården finder du Scandic Spectrum.

Hotellet fordeler sig over hele seks etager og på toppen finder du en skøn grøn restaurant og en god cocktailbar.

På øverste etage findes ligeledes en dejlig rooftop, som er åben for alle.

Er du mere til spa, så skal du tage elevatoren ned i kælderen – her ligger nemlig en underjordisk spaoase.

De tilbyder bl.a. saunagus, massage og andre behandlinger eller du kan snuppe en svømmetur i poolen.

Hvor: Kalvebod Brygge 10, 1560 København V
Hvordan: Book her

Plaza Foto PR

Copenhagen Plaza

På Plaza har du det hele.

Københavns pulserende byliv lige ude foran, smuk udsigt ud over for eksempel Tivoli eller den travle Hovedbanegård og så ualmindeligt rare omgivelser indenfor på Plazas nyrenoverede værelser.

Plaza er et 4-stjernet hotel, der åbnede sine døre for første gang i 1914 og er sidenhen blevet mest kendt for deres mange, kendte overnattende gæster.

Deres imponerende Wall of Fame i foyeren tæller blandt andet samtlige eks-amerikanske præsidenter, Queen og mange, mange flere.

Nyd gerne en drink hos de næsten legendariske cocktailbar, The Library Bar.

Hvor: Bernstorffsgade 4, 1577 København V
Hvordan: Book her

Foto PR

Andersen Boutique Hotel

Andersen Hotel ligger central i København på Vesterbro lige bagved Hovedbanegården.

Du har det hele lige inden for rækkevidde, og stemningen på hotellet er skøn, hjertevarm og meget personlig.

Hos Andersen er de nemlig drevet af deres egen familietradition for det nære værtskab, hvor gæster behandles som gode venner af huset, og et ophold her er altså lidt udover det sædvanlige.

Hvor: Helgolandsgade 12, 1653 København V
Hvordan: Book dit ophold her

Villa Copenhagen Foto PR

Villa Copenhagen

Besøg det helt nye Villa Copenhagen i det gamle postkontor fra 1912 på Tietgensgade og hold sommerferie med stil.

Den historiske bygning er blevet omdannet til et moderne og autentisk hotel med egen, udendørs infinity pool.

Den er naturligvis opvarmet i tilfælde af det danske vejr skulle svigte, og her er både lounge område og bar.

Tag en enkel overnatning med adgang til poolen, eller hold din sommerferie her i ægte “cabana-style” med adgang til pool og dit helt eget værelse i dagstimerne og få samtidig rabat på mad og drikke.

Efter et besøg her, kan vi ikke garantere, at en enkelt er nok – det er virkelig et udendørs område og en pool udover det sædvanlige.

Hvor: Tietgensgade 35-39, 1704 København K
Hvordan: Læs mere og reserver her

Bryggen Guldsmeden. Foto PR

Bryggen Guldsmeden

Guldsmeden er kendt for deres smukke indretning, der bringer dig direkte til Bali og deres ‘nye’ hotel på trendy Islands Brygge er absolut ingen undtagelse.

Her er (selvfølgelig) pool, smuk gårdhave, spa og fitness og så 212 flotte værelser, hvor flere af dem har egen balkon.

Hotellet har også egen restaurant og bar, og så prioriterer de ligesom resten af Guldsmedens hoteller bæredygtighed højt med bl.a. økologiske produkter på badeværelset, vandbesparende brusere og tekstiler lavet af bæredygtige og økologiske genbrugsmaterialer.

Signaturmorgenmaden er ligeledes økologisk og bæredygtig.

Hvor: Gullfossgade 4, 2300 København S
Hvordan: Book her

Admiral Hotel. Foto PR

Admiral Hotel

På Københavns hyggelige kajkant venter et skønt hotel med en betagende udsigt.

De lyse og eksklusive værelser i de historiske rammer er designet til at give dig den ultimative komfort og afslapning under dit ophold, mens du nyder den betagende udsigt over byens tage eller Københavns Havn.

For at gøre din oplevelse endnu mere mindeværdig tilbyder Admiral Hotel en række unikke faciliteter og services.

Hop fx ind i deres Admiral buggy, op på en Admiral cykel eller book en tur i deres elbåd. 

Den overdådige morgenmadsbuffet er kendt som en af Københavns bedste, og SALT restaurant byder på et elegant, moderne køkken med fundament i klassiske dyder.

OBS! Bemærk at Admiral Hotel pt. er under ombygning, men hotellet holder stadig åbent.

Hvor: Toldbodgade 24-28, 1253 København K
Hvordan: Book dit ophold her

Hotel Ottilia Foto PR

Hotel Ottilia

Få en ægte ”city oplevelse” og udforsk en måske ny bydel hos det 4-stjernede, Hotel Ottilia.

Det ligger midt i Carlsberg Byen og har et sejt, industrielt og kunstnerisk design.

Hotellet har både fitnessfaciliteter og roof top bar og -restaurant med en smuk udsigt over byen.

Når du har tjekket hotellets faciliteter ud kan det også anbefales at tage en gåtur i Carlsberg Byen – det imponerende lokalområde har fået en gevaldig overhaling og byder på mange, særlige arkitektoniske perler.

Hvor: Bryggernes plads 7, 1799 København V
Hvordan: Bestil lige her

Hotel Kong Arthur Foto PR

Hotel Kong Arthur

På Hotel Kong Arthur er der dømt romantisk get-away for dig og en, du har kært.

Hotellet ligger midt i Nansensgadekvarteret med Torvehallerne lige om hjørnet – et nabolag der ligner en storby og smager af landsby.

Indenfor de historiske mure er værelserne en smule skæve, men der er ild i pejsen, sildebensparket på gulvene og paneler på væggene.

Nyd en in-room-dining-oplevelse på jeres værelse eller i hotellets restaurant om aftenen.

Morgenmaden serveres i den smukke morgenrestaurant og kan nydes i gårdhaven, hvis vejret er til det.

Hvor: Nørre Søgade 11, 1370 København K
Hvordan: Book dit ophold lige her

Del artikel

Andre læser også