Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Skal prøves: Her kan du få varm chokoladekage med nutella og vaniljecreme

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Næste gang du er snack-sulten, kan det være, du skal styre cyklen mod Broens Gadekøkken.

En af boderne på det hyggelige madmarked har nemlig fået en overdådig vintergodte på menuen, og den skal helt sikkert prøves.

Det er madboden Mochi Time, der står for en genistreg af en chokoladedrøm.

Herligheden er en varm chokoladekage, hvilket i sig selv lyder pænt lækkert, men det stopper ikke her.

Kagen er toppet med fluffy vaniljecreme, nutella og ristede hasselnødder.

Så kan man jo næppe bede om mere her i vinterkulden.

En sand chokoladedrøm

Kagen sidder på en pind og er en såkaldt mochi-kage, som stedet er specialiseret i, og har du været i Japan, kender du måske til mochi.

Mochi er japanske riskager, der traditionelt spises til nytår – men hvorfor vente helt til den 31. december, når man allerede kan sætte tænderne i chokoladedrømmen nu?

Den varme mochi-chokoladekage koster 70 kroner.

Når du er færdig med at spise den, kan du tage en tur på isen og øve piruetter, hvis du har lyst.

For som du måske ved, er Broens Gadekøkken igen denne vinter blevet til Broens Skøjtebane, så man både kan løbe på skøjter og nyde mad og drikke fra boderne.

Hvad: Mochi Time
Hvor: Broens Gadekøkken, København K

Del artikel

Andre læser også