Årets uhyggeligste aften: Her kan du fejre Halloween i København
En måned i Halloweens tegn er ved sin vejs ende for i år. Men forude venter stadig den uhyggeligste dag af dem alle, nemlig torsdag den 31. oktober.
Det er her, børnene klæder sig ud og går fra dør til dør, rasler og beder om slik i spandevis.
Men hvad kan man egentlig lave i København på selve dagen?
Flere steder i byen er der gang i dekorationer og aktiviteter, for at vi alle kan få en (u)hyggelig dag og aften.
Når mørket falder på, forvandles gaderne til spøgelsesgange med zombier, genfærd og en masse grin.
Her guider vi til det, du kan lave på denne højtidelige Halloween-torsdag i København.
Uhyggelig Halloween i Jægersborggade
Jægersborggade inviterer traditionen tro til Halloween-aften fyldt med gys og grin!
Fra kl. 17 til 19 forvandles gadens butikker til et mørkt, bloddryppende og stemningsfuldt univers.
Både børn og voksne er velkommen til at deltage i den skrækindjagende fest, der byder på trick-or-treat i butikkerne.
Foruden trick-or-treat byder aftenens program på flere uhyggelige oplevelser og uventede overraskelser.
Der er græskarrisotto hos GRØD, Spooky House hos keramiker Inge Vincents og zombie-dans fra Global Kidz.
Læs mere om det (u)hyggelige Halloween-arrangement på Facebook.
Hvad: Halloween i Jægersborggade
Hvor: Jægersborggade 29, 2200 København N
Hvornår: Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 17-19
Halloween hos Ismageriet
Hos Ismageriet fejres Halloween med en variant lige til alle monstre, hekse og trolde derude.
Den er med lakrids is med solbærsyltetøj og marengs.
Du finder den uhyggelige is hos Ismageriet i Kødbyen, Søborg og på Amager
Hvad: Halloween-is hos Ismageriet
Hvor: Kødbyen: Flæsketorvet 45, 1711 København V. Søborg: Søborg Hovedgade 34, 2870 Dyssegård. Amager: Rued Langgaards Vej 6e, 2300 København S
Hvornår: Isen kan findes allerede nu hos Ismageriet
Halloween i Blågårdsgade
Alle børn og barnlige sjæle er også inviteret til Halloween i Blågårdsgade.
Kl. 14 er der græskarudskæring hos Kræss, og kl. 17 er det tid til trick or treat i gadens butikker og caféer.
Hvis du kigger forbi Støberiets telt på Blågårds Plads kan du får stillet sulten, når Bydelsmødrene sælger græskarsuppe.
Der er aktiviteter fra kl. 14 til 19. Se mere her.
Hvad: Halloween i Blågårdsgade
Hvor: Blågårdsgade 29D, 2200 København N
Hvornår: Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 14-19
Halloween på skøjter
Hos Broens Street Food er det ikke kun Halloween der fejres på torsdag.
Det er nemlig også dagen, hvor skøjtebanen åbner for sæsonen!
Dette fejres torsdag den 31. oktober med gratis skøjteløb for alle i halloween-kostume.
Når I trænger til en pause fra skøjterne, kan I skære jeres eget græskar eller få malet en uhyggelig ansigtsmaling.
Find hele Halloween-programmet her.
Hvad: Halloween på skøjter
Hvor: Broens Skøjtebane,
Hvornår: Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 14-19
Halloween Dive
Hvad med en uhyggelig og hyggelig Halloween-aften på Amager Strand?
Her er det nattedykning, der er på programmet.
Der er fuld skrue på hyggen med hjemmelavet græskarsuppe, udklædninger, spøgelsesjagt og græskarudskæring.
Du skal blot dukke op på Amager Strand kl. 18 på torsdag.
Du kan læse mere om arrangementet på Facebook.
Hvad: Halloween Dive
Hvor: Amager Strandvej 55, 2300 København S
Hvornår: Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 18-21