Københavns sjoveste adrenalin-kick: Vild klatrebane er åben hele påsken


Hvis du trænger til at prøve noget sjovt og anderledes sammen med familien, vennerne eller kæresten i påsken, er der god grund til at vende blikket mod Refshaleøen.
I B&W’s enorme, gamle skibsværft gemmer sig nemlig verdens højeste indendørs High Roping-bane – altså en klatrebane med udfordrende forhindringer undervejs.
Stedet hedder Urban Ranger Camp, og her er åbent hele påsken, så man kan kigge forbi og få et ordentligt adrenalin-kick og masser af gode grin.
Hos Urban Ranger Camp kan man begive sig ud på en forhindringsbane fordelt på 4 tracks, som stiger i sværhedsgrad fra Track 1 til Track 4.
High Roping foregår 50 meter oppe under taget og byder på i alt 28 forskellige rebaktiviteter med fire afsluttende svævebaner, der udfordrer dig på såvel fysikken som det mentale.
Til dates og familiehygge
Nu tænker du måske, at sådan en High Roping-tur oppe i højderne udelukkende er for veltrænede vovehalse, men sådan forholder det sig bestemt ikke.
Man behøver ikke at være i god form eller være en vovet vildbasse for at besøge Urban Ranger Camp.
Man skal blot være minimum 155 cm høj og veje max. 120 kg.

Du kan altså sagtens invitere hele familien med til en omgang High Roping eller give din date eller kæreste en anderledes og udfordrende oplevelse, hvor I får prøvet grænser af og har det sjovt sammen.
Urban Ranger Camp er desuden et oplagt sted at besøge på en firmatur, polterabend, eller når vennegruppen trænger til at prøve en underholdende aktivitet sammen.
Mere end High Roping
High Roping er ikke det eneste, Urban Ranger Camp har at byde på.
Lige meget om I er en stor eller lille gruppe, der vil besøge stedet sammen, kan I booke et Team Challenge-arrangement, der er skræddersyet efter jeres ønsker.
Mens I hepper på hinanden og øver jer i at samarbejde, kan I blandt andet vælge imellem 10 aktiviteter i nul til 40 meters højde. Her kan man både rappelle og balancere højt over jorden.

Urban Ranger Camp holder åbent året rundt, og I kan således kaste jer ud i de sjove aktiviteter på såvel en grå regnvejrsdag som en lun forårsdag.
I påskeferien har Urban Ranger Camp endda udvidet åbningstiderne, så der er endnu mere tid til at prøve de sjove udfordringer.
Ny udfordring på vej
Om ganske kort tid bliver det muligt at prøve en helt ny udfordring hos Urban Ranger Camp, og hvis du godt kan lide sus i maven, kan du godt begynde at glæde dig.
Den nye forhindring hedder Ranger Drop, og den kan man snart prøve, når man har taget turen i de fede svævebaner.
Ranger Drop kræver nok lidt ekstra mod – og måske ekstra opbakning fra dit personlige heppekor i form af familie eller venner.
Det går nemlig ud på, at man tager et skridt lige ud i luften fra en 20 meter høj platform og herefter mærker suset, når man bliver firet ned med en hastighed på 2 meter i sekundet i ægte James Bond-stil.
Ledige tider i påsken
Urban Ranger Camp er klar til at tage imod både store og små vovehalse i påsken, og der er flere ledige tider både lørdag og søndag.
Så hvis du og vennerne eller familien trænger til en skæg og anderledes oplevelse mellem påskefrokoster og æggejagt, må I hellere skynde jer at få booket tid til klatring, grin og udfordringer.
Husk også, at Urban Ranger Camp har et særligt torsdagstilbud, hvor man kan prøve Urban High Roping for kun 299 kroner.
Fredag, lørdag og søndag er prisen 399 kroner.
Læs mere om Urban Ranger Camp og book på urbanrangercamp.dk.
Hvad: Urban Ranger Camp
Hvor: Refshalevej 177, København K
Hvornår: Åbent alle dage i påsken, se de udvidede åbningstider her