MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Her koster kaffen ALTID 10 kr.: Succes-kæden Coffee Ten er åbnet midt i København

Af Michael Qureshi

Normalt starter succesfulde kæder i København og rykker efterfølgende ud i resten af landet.

Men der er også koncepter, som først bliver flyvende rundt omkring i de større danske byer, før de vender snuden mod Hovedstaden.

Sådan er det for kaffekæden Coffee Ten som har stor succes i Aarhus, Aalborg og Odense.

I Aarhus og Aalborg ligger de i selve Magasin, og det er også tilfældet her i København. Kaffebaren er åbnet på 2. etage i Magasin.

Har skabt sig et navn

Coffee Ten har i den grad formået at skabe sig et navn på landsplan på rekordtid. Her laver de nemlig kaffe af høj kvalitet, hvor du kan få alle slags for bare 10 kr.

Og nej, det er ikke et åbningstilbud. Det gælder ALTID. For det er hele konceptet.

I sidste uge åbnede de så i København, hvor man selv kan smage, om kaffe til en 10’er nu smager som på byens andre kaffebarer.

Melder sulten sig har de et flot udvalg af sandwiches og wraps – også i et vegansk alternativt. Til den søde tand er der et større kageudvalg.

Konceptet er brandvarmt i øvrige byer

Konceptet startede oprindeligt i Odense, hvor Coffee Ten vakte opmærksomhed med budskabet om, at kvalitet kan fås til lavere priser end det, der ellers er blevet normalen på kaffe-to-go-markedet:

“Priserne på en kop varm kaffe i bybilledet er jo stukket fuldstændig af, særligt i landets større byer, og der har vi taget det valg, at vi hellere vil sælge 500 kopper kaffe til 10 kr. end 100 kopper kaffe til 50 kr.,” fortæller Christoffer Andersen fra Coffee Ten.

Går ikke kompromis med kvaliteten

Han tilføjer;

“Det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der er langt fra tale om kedelig eller almindelig kaffe, men reel og virkelig god kaffe lavet af fine, fornuftige råvarer.”

Vores søstersite MigogOdense har tidligere skrevet om Coffee Ten, hvor vores redaktionelle folk i byen også var vilde med kaffen.

Coffee Ten har også et kendt navn med i ejerkredsen, nemlig rapperen Jokeren.

Den danske musiker er mest kendt som tidligere medlem af gruppen Den Gale Pose, men er også medejer af Coffee Ten, og kaffetørstige københavnere kan med jævne mellem rum hilse på Jokeren aka Jesper Dahl på Coffee Ten.

Hvad: Coffee Ten
Hvor: Magasin, 2 etage
Hvornår: Åbnede officielt i fredags

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien