Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9 festlige steder: Her kan du fejre din nye studenterhue i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PS Bar & Grill Facebook
Foto PS Bar & Grill Facebook

Studenterne er begyndt at indtage byen, og det er på mange måder en af de bedste tider i København.

Og der findes heldigvis mange fede steder, hvor du kan fejre din nye hue med vennerne.

Lige fra natklubber, udendørs spisesteder og restauranter med cocktails og havudsigt.

Find her 9 festlige steder, hvor der alle er gode muligheder for drikke lækre drinks og danse til den lyse morgen.

Foto Blomst Instagram

Blomst

Blomst ligger som en næsten skjult perle bag ved Amagertorv med byens (måske) hyggeligste gårdhave.

Her er altid højt humør, DJ det meste af aftenen og lagt i kakkelovnen til den helt store fest.

Hovedretter koster fra 345 kr. og passer til 2-3 personer.

Og uanset om I er til drinks eller vin – så klarer de begge dele.

Hvad: Blomst
Hvor: Amagertorv 6, 1160 København K

Foto PS Bar & Grill Facebook

PS Bar & Grill

Hos PS Bar & Grill er stemningen altid helt i top.

Drinksene er gode (og serveres gerne i kander), maden er lækker og meget delevenlig – så du skal egentlig bare medbringe dine bedste studentervenner.

Menuen består af spansk- og italienskinspirerede tapasretter, og bestil endelig lidt at spise undervejs, så I er klar til en lang aften i byen.

I finder PS Bar & Grill på både Østerbro og i Indre By.

Hvad: PS Bar & Grill
Hvor: Pilestræde 12A, 1112 København K og Østerbrogade 106, 2100 København Ø

Foto museo club

Museo

Det gamle At Dolores på Lille Kongensgade fik sidste år nyt navn og ny ejerkreds.

Klubben hedder nu Museo og er Remees nye, som han har åbnet sammen med bl.a. Puk Lykke (tidl. At Dolores), DJ Peter Visti (tidl. At Dolores, Anthon Louis Madsen (tidl. Arch og kendt fra Løvens Hule med ‘Bare en T-shirt’) og Jonas Mørkeberg (tidl. Arch).

Ikke mange husnumre væk finder man Remees lille intime cocktailbar, Móshú, der bestemt også er et besøg værd, hvis du søger en lidt mindre fest.

Entréen koster 150 kr., og køen er ofte lang, så kom endeligt tidligt på aftenen.

Hvad: Museo
Hvor:
Lille Kongensgade 16, 1074 København K

Foto PR

Kayak Bar

Mangler I et sjovt, hyggeligt og næsten ikonisk københavnersted at begynde aftenen – så ved vi lige, hvor I skal hen.

Kayak Bar holder til lige under Knippelsbro på Indre By-siden, og her er der også altid gang i festen – endda med havudsigt.

I finder både gode drinks, et lækkert menukort og live musik flere dage om ugen.

Skal der ske lidt aktivt, så kan I naturligvis også leje en kajak og tage på eventyr i Københavns Havn. Eller bare hoppe i havne, hvis det bliver for varmt.

Hvad: Kayak Bar
Hvor: Børskaj 12, 1221 København K

Foto Pluto Facebook

Pluto

Pluto er aldrig et kedeligt sted at komme, og så kan du endda være sikker på, at mad og drikke også altid er helt i top.

Tænk lækker mad, vin og cocktails med tendens til fest og dans på bordene.

De fleste retter serveres family style ved bordet, og det hele er meget delevenligt.

Pluto ligger derudover dejligt centralt lige ved Kongens Nytorv, og det er jo meget praktisk, hvis man skal videre til flere fester.

Hvad: Pluto
Hvor: Borgergade 16, 1300 København K

Bakken i Kødbyen. Foto PR/Polina

Bakken

Her er altid mega lang kø, kulørte lamper og forholdvis billige fadøl.

Det er naturligvis Bakken i Kødbyen, som vi taler om.

Bakken har været go-to for mange københavnere de sidste 10 år, men det gør absolut ikke klubben mindre populær.

Her er kun åbent torsdag-lørdag, men det er så også helt indtil kl. 05.

Hvad: Bakken
Hvor: Flæsketorvet 19, 1711 København V

Foto PR

Camping i Kødbyen

Måske en mere utraditionel måde at fejre huen, men vi lover, at I får det hylende morsomt!

I skal selvfølgelig ind og spille minigolf hos Camping i Kødbyen.

Spillet kan snildt kombineres med et par kolde fadøl og en burger med fritter fra Cocks & Cows – og så kan I jo altid vædde om, hvem der skal give næste omgang.

Man skal ikke reservere plads på forhånd, så I kigger bare forbi som på en hver anden bar.

Hvad: Camping
Hvor: Kødboderne 9, 1711 København V

Langbordsmiddag i gadekøkkenet med Nikolas Strangas

Broens Gadekøkken

Nyd middagen og en festlig aften i det fri hos Broens Gadekøkken lige på den anden side af Inderhavnsbroen.

Her er mange god muligheder med både burger, fish and chips eller græske gyros.

I sidder ved fælles langborde, og de mange madboder er en god mulighed for at vælge hver jeres menu, hvis I gerne vil prøve lidt forskelligt.

Og selvfølgelig masser af skønne sommerdrinks og kold rosé.

Hvad: Broens Gadekøkken
Hvor: Strandgade 95, 1401 København K

Foto Eleven Facebook

Eleven

Tilbage i september 2021 slog gamle KB3 i Kødbyen dørene op under nyt navn: Eleven.

De var dog ikke de eneste i bygning, der også skulle huse en udendørs bar med rosevin under navnet Rosebaren, pastabaren Capeesh og en cocktailbar ovenpå klubben.

Ifølge klubbens pressechef, Mathis Kjær, kan klubben Eleven rumme omkring 500-600 festglade unge mennesker.

Bag det nye multihus finder du blandt andet også klub-kongen Patrick Peitzsch, koreograf og danser Nicky Andersen og rigmandssønnen Alexander Zobel.

Hvad: Eleven
Hvor:
 Kødboderne 3, 1714 København V

Del artikel

Andre læser også