Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her skal stjernerne bo: Københavns nye luksushotel har en suite til 55.000 pr. nat

Af Rasmus Kramer Schou

Der sker virkelig noget på den gamle Postgrund lige ved Hovedbanegården.

Meget forsvinder fra Københavns overflade for at gøre plads til syv nye tårne i højden 28 og 115 meter – hvilket vil gøre det til byens højeste bygning.

Læs også: Glem kulden & hop i poolen: Her er der Balistemning midt i Kbh

Foto: PR skitser

Hele Postgrunden skulle gerne stå færdig i 2023, men der kommer delmål undervejs – blandt andet Villa Copenhagen, byens nye luksushotel, der allerede åbner i foråret 2020.

I det smukke gamle posthovedsæde, bygningen ud mod Tietgensgade, bevares Centralpostbygningen, som er helt tilbage fra 1912.

Det er Nordic Choice Hotels, der kommer til at poste de ca. 1,5 milliarder kroner i projektet på at ombygge det.

Læs også: Choko-himlen: Dansk verdensmester vil bygge verdens bedste chokoladefabrik

Foto: PR skitser

Og her bliver der ikke sparet på noget.

I Villa Copenhagen er der  375 værelser og 15 suiter, og hvis man skulle have lyst til at overnatte i den nye luksus, skal man som minimum slippe omkring 2000 kr. pr. nat.

Den dyreste suite – på 104 kvadratmeter – koster 55.000 kroner pr. nat.

Villa Copenhagen har også tre forskellige restauranter, cocktailbarer og så lige en rooftop pool – som hevet direkte ud af et promotionbillede fra Shanghai eller en anden metropol.

Læs også: Arkitekturbibel med ny liste: 10 Kbh-projekter blandt verdens bedste

Hvad: Villa Copenhagen
Hvor: Centralpostbygningen på Bernstorffsgade
Hvornår: Forventet åbning 1. april 2020

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt.
Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.

Del artikel

Andre læser også