Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Datoen er klar: Her vender Copenhagen Light Festival tilbage

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto FOF København, Facebook
Foto FOF København, Facebook

Lige nu er København fyldt med magiske julelys, men vi ved allesammen godt, at om bare et par uger er det slut.

Så er julen nemlig overstået, og vi er tilbage til vintermørket.

Du kan dog allerede begynde at glæde dig til februar, for her vender årets lysfestival tilbage.

Mere end 30 steder

Fra den 2. til 25. februar forvandles københavnske gader, kanaler og bygninger efter solnedgang til kulisse for mere end 30 stedspecifikke kunstværker.

Fælles for alle værkerne er brugen af lys, der i hænderne på en lang række af internationale kunstnere, berører alt fra klima og arkitekturhistorie til lys som forskning og spiritualitet.

Så det er en oplagt mulighed for at komme på en smuk gåtur rundt i København.

For Copenhagen Light Festival har energihensyn været i fokus fra første færd med grøn energi og energibesparende teknisk optimering.

I 2024 har festivalen samlet værkerne geografisk, så vi opnår en lige så smuk festival med endnu mindre energiforbrug.

Værkerne til 2024-festivalen er endnu ikke offentliggjort.

Kom på guidet tur

Du kan gå rundt i byen selv, eller du kan tilmelde dig en guidet tur.

Du kan bl.a. komme med cand.mag. og billedkunstner Frederik Lindskov med FOF København på en guidet tour gennem festivalens mange kunstværker.

Her får du mulighed for at se København, som du ikke har set den før. 

Book billet til en rundvisning med FOF København her.

Hvad: Copenhagen Light Festival 2024
Hvor: Over hele København
Hvornår: Fra den 2. til 25. februar 2024

Del artikel

Andre læser også