Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Telefoner forbudt: Historisk læsesal i København åbner dørene til særligt læse-event

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Gammel Læsesal på Det Kongelige Bibliotek i København. Foto: PR
Gammel Læsesal på Det Kongelige Bibliotek i København. Foto: PR

Hvornår har du sidst slukket telefonen og fordybet dig i en god bog i stedet for at doom-scrolle dig gennem TikTok og Instagram?

For de fleste af os er det alt for længe siden.

Det vil de gerne gøre noget ved på Det Kongelige Bibliotek i København, og derfor åbnes den smukke Gammel Læsesal til et helt særligt arrangement.

Normalt er læsesalen kun åben for studerende og forskere i hverdagene, men onsdag 11. marts er der læsesalon, hvor du kan tage plads i en af stolene i det historiske lokale og fordybe dig i en god bog.

Sal fuld af historie

Arrangementet begynder klokken 16.30 og varer halvanden time, og der gælder en vigtig regel, som alle deltagere skal overholde.

Sluk telefonen!

Det blå lys fra skærme er ikke tilladt i læsesalen, for det gælder om at fordybe sig i litteraturen og nyde stemningen i den smukke gamle sal med de ikoniske grønne lamper.

Læsesalen har haft nogle ganske prominente brugere gennem tiden – blandt andre den danske kritiker og litterat Georg Brandes samt den sovjetiske statsleder Vladimir Lenin.

Og der findes næppe et bedre sted og ditto anledning til at dykke ned i den bog, du længe har haft stående på hylden, men ikke haft tid til at begynde på.

Gratis adgang

For at fuldende stemningen spilles koncentrationsfremmende barokmusik i Gammel Læsesal, og der kan købes drikkevarer i baren ved indgangen til salen.

Der er gratis adgang, og alle, som trænger til at trække vejret dybt, komme ned i gear og slappe af i litteraturens gode selskab, er velkomne.

Entréen er gratis, men der er et begrænset antal pladser i salen.

De fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere her.

Hvad: Læsesalon
Hvor: Den Sorte Diamant, Gammel LæsesalSøren Kierkegaards Plads 1, København K
Hvornår: Onsdag 11. marts 2026 kl. 16.30

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.