Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hør dem før din nabo: Fremtidens stjerner spiller på festival i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nu er det igen tid til festivalen Uhørt. Foto: Erling Brodersen, locations.dk
Nu er det igen tid til festivalen Uhørt. Foto: Erling Brodersen, locations.dk

Er du træt af at høre de samme pophits i radioen igen og igen? Og trænger dine playlister til inspiration til nye beats eller ballader?

Så er der heldigvis hjælp at hente fra d. 18. til 20. august 2022 i København.

Siden 2013 har festivalen Uhørt præsenteret stribevis af upcoming bands og solister, og nu har du atter chancen for at høre morgendagens store stjerner før din nabo.

10-års jubilæum

Årets udgave af Uhørt foregår der, hvor Vesterbro møder København SV – nemlig i skateparken på Enghavevej.

Når festivalen i år har 10-års jubilæum bliver det med omkring 2.000 mennesker og 42 nye danske navne, der fylder pladsen og scenerne med masser af energi, begejstring, nærvær og ikke mindst et hav af fede koncerter indenfor forskellige musikgenrer.

Du har med stor sandsynlighed ikke hørt om størstedelen af de musikere, der er på årets program, og det skyldes, at de er helt nye og på vej mod hitlisterne.

Alle, som spiller på Uhørt, er udvalgt, fordi de har et stort talent og en lovende fremtid i sigte, og tidligere har bands som bl.a. The Minds of 99 været en del af festivalens line-up. Og som du måske ved, er The Minds of 99 i dag et af Danmarks mest populære bands.

Du kan dykke ned i årets program og læse om musikerne her.

Billige billetter

Billetterne til Uhørt sælges til ganske overkommelige priser.

En endagsbillet til enten torsdag, fredag eller lørdag koster nemlig bare 195 kroner + gebyr, mens en partoutbillet koster koster 395 kroner + gebyr.

Find billetter her.

Hvad: Uhørt Festival
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80, 2450 København SV
Hvornår: Fra d. 18. til 20. august 2022
Hvordan: Køb billet her

Del artikel

Andre læser også