Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendarisk værtshus kan blive dit: Hong Kong i Nyhavn søger ny ejer

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Værtshuset Hong Kong er til salg i Nyhavn. Foto: Butikskompagniet
Værtshuset Hong Kong er til salg i Nyhavn. Foto: Butikskompagniet

Der findes næppe et værtshus fyldt med flere røverhistorier end det ikoniske Hong Kong i Nyhavn.

I årevis har stedet dannet rammen om branderter og ballade på næsten alle tider af døgnet, og mange københavnere har fortsat festen på Hong Kong i de tidligere morgentimer, når resten af byens barer lukkede og slukkede.

Engang lå en krydderiforretning på adressen, men i 1946 blev stedet forvandlet til værtshus – først med navnet Kasino, og i 1952 blev det så omdøbt til Hong Kong som en hilsen til de mange sømænd, der lagde til i Nyhavn.

Men nu kan det være slut med fest og løjer døgnet rundt på Hong Kong, som vi kender det, for nu udbydes Nyhavn 7 til afståelse.

Attraktiv beliggenhed

Det er ButiksKompagniet, der står for handlen, og prisen er 7.250.000 kroner.

Hertil kommer en månedlig leje på 51.912 kroner, men så får du til gengæld også et natværtshus på 92 kvadratmeter på en af Københavns mest attraktive adresser.

Ifølge ejendomsmæglerens beskrivelse er indretningen “god og stemningsfuld med hyggelige båse til at sidde i og plads til fodbold på skærmen”.

Den historiske bygning er bevaringsværdig, og der er bevilget udendørs servering til klokken 02.00

Se flere billeder og læs mere her.

Del artikel

Andre læser også