Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Rabat hele november: Hooked åbner deres femte fiskerestaurant i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Restaurant Hooked er efterhånden kendt over det meste af byen, og det er bestemt også velfortjent.

De har nemlig taget fisk og skaldyr ned på et niveau, hvor vi alle sammen kan være med, og så smager det samtidig fuldstændig himmelsk.

Der er fart på de tre unge fyre, der står bag konceptet, og som netop har åbnet deres femte restaurant på bare fire år.

Hooked på Christianshavn. Foto PR

Havets delikatesser er for alle

Det hele startede i en marineblå foodtruck i 2016, og i 2017 åbnede de deres første restaurant på Nørrebrogade.

Navnet er Hooked, og det er hele byens mest ‘fråderen’ fiske-pusher.

Hooked har gjort fisk og skaldyr meget mere folkevenligt i uformelle og hyggelige omgivelser, så du hverken behøver at udfordre din smagsløg eller pengepung, hvis du gerne vil spise lækker fisk.

De vælter især kegler med deres overdådige lobster rolls, fish and chips og deres saftige burgere med friteret fisk og fritter – alle tre dele er faktisk virkelig svære ikke at elske.

Hele konceptet startede egentlig som en skør idé for tre unge gutter, men de har virkelig vundet københavnernes hjerter.

Foto Hooked Facebook

Nu er turen så kommet til Christianshavn, hvor de åbner deres femte og hidtil største restaurant.

”Vi ville gerne sprede konceptet, og så blev vi bare forelsket i det charmerende lokale med gamle, smukke bjælker og hele området omkring kanalerne,” fortæller Kasper Christensen, som har været med til at grundlægge Hooked.

”Konceptet har udviklet sig meget undervejs, men nu er vi der, hvor vi gerne vil være både i forhold til menuen og service,” forklarer han.

Hooked på Christianshavn. Foto PR

20% rabat resten af november

Er du lige så vild med Hooked, som vi er, så skal du endelig tage forbi den nye restaurant på Christianshavn.

De fejrer nemlig den nye og charmerende lokation med 20% på al maden resten af november, hvis du booker bord på forhånd.

Det kan du gøre lige her – husk blot at skrive ’hooked20’ i din bestilling for at modtage rabatten.

Nyt på menuen er bl.a. poké bowls og deres Hooked Feast, hvor du får en lille bid af det hele.

Slut med kun at begrænse sig til én ret, for her får du både laksetatar, sprøde tempura rejer, Mac & Cheese kroketter, Goma-salat, vinegar fries med dip og den populære lobster roll for bare 285 kr.

Tilføj 1,5 times ’all you can drink’ i cocktails, øl og vin for 250 kr. oveni, og så er den perfekte aften med vennerne vist i hus.

Hvad: Hooked åbner restaurant på Christianshavn
Hvor: Torvegade 22, 1400 København K
Hvornår: Åbent alle ugens dage fra kl. 12-22. Rabatten gælder hele november
Hvor meget: 20% rabat på al maden
Hvordan: Se hele menuen her. Skriv ’hooked20’ når du booker bord for at modtage rabatten

Del artikel

Andre læser også