Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Hotte Vesterbro Chinese Food er åbnet: Se de første billeder indefra

Af Rasmus Kramer Schou
Vesterbro Chinese Food. Foto Rasmus Kramer Schou
Vesterbro Chinese Food. Foto Rasmus Kramer Schou

En af årets mest omtalte restaurantåbninger ligger på Vesterbros Viktoriagade. Den er ølbryggeren Mikkellers helt store kærlighed fra San Francisco, og den er netop officielt åbnet.

“Jeg har virkelig spist meget på Mission Chinese Food i San Francisco, og det var meget vigtigt for mig at få hele stemningen med herover,” fortæller han om det koncept-import, han er lykkedes med.

Vesterbro Chinese Food fanger nemlig en både super afslappet og samtidig funky tone fra den oprindelige restaurant.

Læs også: Michelin-smovs: Kong Hans sælger fasanburgere til 69 kr. på søndag

Vesterbro Chinese Food. Foto Rasmus Kramer Schou

Det lille L-formede lokale er pimpet helt op med kitchy-pynt – med den ikoniske meterlange drage i loftet med en troldmandskugle i munden som blikfang – og derudover alverdens farver – der for øvrigt skifter i løbet af aftenen – og gør Insta-fotografering til noget af en udfordring.

Vesterbro Chinese Food. Foto Rasmus Kramer Schou
Vesterbro Chinese Food. Foto Rasmus Kramer Schou

Men det er også lige meget, for herinde er der ingenting der er så polerede perfekte, at man ikke kan grine lidt af det.

Hvilket det internationale super-service hold på gulvet da også ofte gør. Når de altså ikke har travlt med at bombardere bordene med små deleretter i den billige ende af mellemlejet.

At spise herinde føles faktisk som at gå i bokseringen med fire ambitiøse kokke fra henholdsvis Kina, USA, Grækenland og Vietnam og få en ordentlig omgang kulinariske par på kæften.

Læs også: De åbner i 2019: 13 nye restauranter i København vi glæder os til

Vesterbro Chinese Food. Foto Rasmus Kramer Schou

Køkkenet trækker inspiration fra mange steder, men fælles er absolut velsmag, nysgerrigheden og intensitet. Man skal ikke være chiliforskrækket herinde, men der er ingen retter, der går direkte i ørene.

Stole og borde står tæt, man kan sagtens opleve at blive bænket med folk, man ikke havde mødt før og man tager selv bestik, vand og servietter fra en skål. Helt nede på jorden.

“København har været igennem en læringsudvikling, hvor vi har lært at spise mere ude. Samtidig har vi også lært, at vores naboer slet ikke er så farlige og faktisk som regel nogle rigtig søde mennesker, så det med at spise socialt er et naturligt næste skridt for os,” forklarer Mikkel Borg Bjergsø og bliver nødt til at hæve stemmen lidt, for at skære igennem snakken som går lystigt blandt alle borde.

Læs også: Smukke billeder: Sådan skal Amagers store naturpark forvandles

Vesterbro Chinese Food. Foto Rasmus Kramer Schou

Maden kommer hurtigt, og stemningen er urbant international. Øllet er på hjemmebane og Mikkeller viser endnu engang med sit udvalg, hvorfor han er en af verdens bedste i sit felt.

Med Vesterbro Chinese Food tager København endnu et skridt op af stigen i hierarkiet om at blive en ægte gastronomisk verdensmetropol.

Hvad: Vesterbro Chinese Food
Hvor: Viktoriagade 11
Hvornår: Åbner tirsdag 23. januar kl. 17.00

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også