ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag vovsen med: I år er der for første gang Hunde-Distortion på Vesterbro

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Lyder agilitybaner, godbidder og portrætfotos lige som noget for dig og din hund?

Så skal du bare tage vovsen med til Otto Krabbes Plads på Vesterbro i morgen.

Her er der nemlig Distortion for de firbenede og deres pårørende.

Hundedansshow, hundemusik og agility

Nogen synes måske, at Distortion har det med at trække lige lovligt mange københavnersnuder til, når de traditionelle gadefester løber sin gang og byen fejrer sig selv.

Men til Distortion er der i virkeligheden aldrig blevet holdt et arrangement alene tilegnet de egentlig københavnersnuder, de ægte københavnersnuder – ikke før nu.

Den her går ud til alle københavnersnuderne med fire poter – en på hvert sit ben.

Distortion er gået i hundene – for der er intet så skønt som en vufelivov.

Der er leg og lær med agility- og rallybaner, der er hundedanseshow, der er søgebane, der er hundemerch og kluns, og så er der masser af go’bidder og smagsprøver, når Vesterbros hundemiljø med venner samler sig om den første HundeDistortion nogensinde.

Hundemiljø? Ja da, kom bl.a. og mød Den Mobile Hundetræner, MÆT, HipsterHound x Din-Grafiker, Pels og Poter, Vuffeli og Hund I Centrum.

Man kan også spørge Vufelis task force af medbragte hundeeksperter om alt om din hund – mens DJ Surdej spiller god og rolig musik, der får nok skal få menneske som hundehaler til at logre.

Mangler I et hund og ejer-portræt?

Frygt ikke, de har også en hundefotograf!

Praktisk information

Alle hundeejere bedes holde deres hund i snor til arrangementet, så det hele ikke løber løbsk.

Arrangementet er til først og fremmest for hundene og deres ejere, så alle der bare vil kigge, må gerne vise hensyn til at vufferne får forrang – men der er fine steder at sidde rundt omkring.

Arrangementet er gratis og for alle aldre.

Hvad: Distortion for hunde
Hvor: Otto Krabbes Plads, Vesterbro
Hvornår: Torsdag d. 2. juni fra kl. 15-18

Del artikel

Andre læser også