Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Plakater og særlige værker: HuskMitNavn holder julemarked på Nørrebro

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: HuskMitNavn
Foto: HuskMitNavn

Ikke alle julegaver er lige særlige og personlige.

Men hvis du stadig mangler at købe en overraskelse til en, der fortjener noget, som ingen andre har, er her et godt tip.

Den danske kunstner HuskMitNavn, som især er kendt for sine streetart-værker og sin humoristiske fortolkning af velkendte situationer, holder julemarked, hvor du kan købe gaver til familien, vennerne eller dig selv.

Det sker på Nørrebro i to dage lige op til jul.

Find en fed julegave

Markedet finder sted på adressen Ågade 114, lige ved Nuuks Plads metrostation.

Der er åbent tirsdag 20. og onsdag 21. december, og åbningstiderne er klokken 15-19 begge dage.

Du kan finde udsolgte tryk, indrammede tryk, signede bøger, T-shirts og meget mere, og eksklusivt til julemarkedet har HuskMitNavn skabt et limited edition-værk, som kun er trykt i 25 eksemplarer.

Der er altså rig mulighed for at finde en fed og anderledes julegave, hvis du kigger forbi den danske kunstners marked.

Der er fri entré, og du skal være opmærksom på, at varerne kun kan betales med MobilePay.

Vil du se mere af HuskMitNavns kunst, kan du kigge forbi Eighteen, som er søstergalleri til V1 Gallery i Kødbyen.

Her kan HuskMitNavn-soloudstillingen “The Missing Pieces” opleves til og med 14. januar 2023.

Hvad: HuskMitNavn holder julemarked
Hvor: Ågade 114, København N
Hvornår: 20. og 21. december 2022 kl. 15-19

Del artikel

Andre læser også