Hvad er det mest basale, du skal have i dit køkken?
Når du indretter dit køkken, uanset om det er første gang eller en udskiftet af de gamle redskaber, er det vigtigt at have de mest basale ting, der dækker alle behov. Et veludstyret køkken gør ikke kun madlavningen lettere, men giver også mulighed for at tilberede mange forskellige retter.
Gode gryder og pander
Det er en god idé at have en solid basisgryde, der kan klare de fleste opgaver – samt en mindre og en større model, hvis pladsen tillader det. Med et stort udvalg af gryder tilgængeligt er det nemt at finde de modeller, der passer bedst til dine behov og foretrukne madlavningsretter. En god pande er også uundværlig, især til stegning af kød og grøntsager, og en non-stick belægning kan være praktisk til mad, der let brænder på.
Knive og skærebrætter af god kvalitet
Knive er nogle af de mest anvendte redskaber i køkkenet, og det kan betale sig at investere i nogle af høj kvalitet. En god kokkekniv, en mindre urtekniv og en brødkniv er ofte nok til at klare det meste. En skarp kniv gør desuden madlavningen mere sikker og effektiv, da du har bedre kontrol over snittet. Skærebrætter beskytter både bordplader og knive. Det er ideelt at have mindst to skærebrætter, nemlig et til kød og et til grøntsager. De fås i forskellige materialer, såsom træ og plastik.
Fade og redskaber til måling og blanding
Et sæt målebægre er nødvendigt for at følge en opskrift. Her er røreskåle i flere størrelser og en piskeris praktiske. Silikonespatler, grydeskeer og tang er også vigtige redskaber, der gør det lettere at røre, vende og håndtere maden under tilberedningen. Selvom du ikke bager ofte, er bageplader og ildfaste fade uundværlige til ovnretter som lasagne og bagte grøntsager. Et par bageplader og et ildfast fad kan klare det meste og gør ovntilberedning nem og overskuelig.