Hvad gør et møbel til en klassiker?

Hans J. Wegner tegnede Y-stolen i 1949, og i dag er den mere efterspurgt, end den nogensinde har været. Det samme gælder en håndfuld andre danske møbler fra 1950’erne og 60’erne: de blev til i en periode på tyve år, og siden har de ligget solidt i danske hjem uden at gå af mode en eneste sæson. En stol, der er 75 år gammel og stadig sælges ny fra fabrikken, er ikke bare et gammelt møbel. Den er blevet en klassiker, og det sker ikke ved et tilfælde.

Svaret på hvorfor handler sjældent om nostalgi. De klassikere, danskerne holder fast i, har tre ting til fælles: de er behagelige at bruge hver dag, de holder eller stiger i værdi, og de passer ind i næsten enhver bolig uanset resten af indretningen. House of Interior har lavet en grundig gennemgang af de ikoniske danske designmøbler med årstal og prisniveauer, hvis du vil se hele feltet. Her ser vi i stedet på, hvorfor netop de mest populære er blevet ved med at være det.

Vil du vide, hvor du finder de ægte varer i hovedstaden, har vi tidligere skrevet om klassiske designermøbler og de butikker, der handler med dem i København.

De fem der går igen i danske hjem

Nogle klassikere er så udbredte, at du sandsynligvis har siddet i dem uden at kende deres navn. De optræder på caféer, kontorer, i sommerhuse og hos svigerfamilien, og de fem herunder er dem, du oftest støder på:

• Y-stolen (CH 24): Wegners mest solgte stol, tegnet i 1949 og produceret af Carl Hansen & Søn. Sædet er flettet af papirgarn i hånden, og hver stol rummer over 100 produktionstrin.
• Syveren (7’eren): Arne Jacobsens stabelstol fra 1955 i formspændt finér, produceret af Fritz Hansen. Den findes i så godt som alle danske skoler, kantiner og spisestuer.
• Ægget: Arne Jacobsens skalstol fra 1958, tegnet til det daværende SAS Royal Hotel i København og stadig i produktion hos Fritz Hansen.
• PH 5: Poul Henningsens pendel fra 1958 fra Louis Poulsen, bygget så pæren aldrig blænder, uanset hvor du står i rummet.
• Panton-stolen: Verner Pantons stol i ét støbt stykke plast, undfanget omkring 1960 og sat i masseproduktion i 1967 hos Vitra.

Fælles for dem er, at de kom fra en tid, hvor danske arkitekter arbejdede tæt sammen med snedkermestre og fabrikker om at få både form og funktion til at gå op. Det er derfor, en Syver stadig føles rigtig at sidde på 70 år senere, og derfor en PH-pendel stadig giver et blødt lys, der ikke skærer i øjnene. De blev tænkt igennem til bunds, før de blev sat i produktion.

Derfor bliver de ved med at være populære

Populariteten hviler på tre ting, og de forstærker hinanden. Tag én af dem væk, og møblet var endt som de fleste andre: glemt efter et årti.

Den vigtigste grund er, at de bruges. En klassiker som Y-stolen står ikke bag glas på et museum, men ved spisebordet, hvor der spildes kaffe og laves lektier. Møblerne blev tegnet til daglig brug af almindelige mennesker, ikke som pyntegenstande, og den robusthed er en stor del af, hvorfor de holder både fysisk og i popularitet. I praksis betyder det, at et godt dansk designmøbel tåler at blive brugt hårdt i årtier, og at det kan slibes op og få nyt læder eller nyt flettet sæde, når det endelig trænger. En Y-stol, hvis papirgarn er slidt op efter tyve år, bliver ikke smidt ud, men flettet om og bruges videre af næste generation.

Dertil kommer værdien. Hvor de fleste møbler taber sig i pris i det øjeblik, de forlader butikken, gør de anerkendte klassikere det modsatte. En original Ægget eller en tidlig Wegner-stol i god stand handles ofte dyrere brugt, end den kostede ny, og det gør købet til lige så meget en opsparing som en udgift, du oven i købet sidder på hver dag.

Den sidste grund er tidløsheden. Formerne er så enkle og velproportionerede, at de fungerer i en stram, moderne lejlighed lige så godt som i et hjem fyldt med arvestykker. En Syver passer til et bord i egetræ og til et i marmor, og en PH-pendel hænger lige naturligt over et gammelt sofabord som over et nyt køkkenø. Den fleksibilitet betyder, at møblet ikke bliver umoderne, når resten af indretningen skifter.

Original eller kopi?

Netop fordi klassikerne er dyre, findes der et stort marked for kopier, og her er det værd at vide, hvad man køber. En kopi af en Y-stol kan koste en brøkdel, men den er ofte samlet af billigere materialer, har et maskinflettet sæde i plastsnor i stedet for papirgarn og holder sjældent til mange års daglig brug. Den originale koster mere, fordi den er lavet af de rigtige materialer og med den håndværksmæssige kvalitet, der gør, at den stadig står om tredive år.

For den, der køber til at bruge og beholde, er originalen næsten altid pengene værd, og markedet for brugte klassikere i København gør det muligt at komme til uden at betale nyprisen. En velholdt brugt Syver eller en ældre PH-lampe fra en af hovedstadens forhandlere af brugt design giver dig det ægte møbel med patina og historie til en pris et godt stykke under fabriksny. Vil du eje en klassiker, er det ofte den klogeste vej ind: køb ægte, køb brugt, og køb noget du rent faktisk vil bruge hver dag.