Hvem skal betale: Det koster milliarder at sikre mennesker og kultur mod oversvømmelser

Hvor meget oversvømmelse er du villig til at leve med?

Sådan lyder spørgsmålet i “kølvandet” på en ny rapport fra Sund & Bælt.

Læs også: Hedebølge i København: Her er 7 lækre steder du kan køle af

Den viser sort på hvidt, at København og nabokommunerne, Hvidovre, Tårnby og Dragør sagtens kan sikre borgerne mod en kommende stormflod, men også, hvor kompleks det er placere den store milliardregning for det.

“En ekstrem stormflod kan betyde, at hovedstaden bliver lagt ned af vand. Vi har både mennesker, kulturelle værdier og en vigtig infrastruktur, som vi ønsker at beskytte mod de tunge vandmasser,” siger teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL).

“Jeg er derfor meget glad for, at Sund & Bælt her kan skitsere, hvilke anlæg der skal til for at beskytte byen mod stormflod. Nogle af anlæggene i rapporten vil fylde meget i byrummet, og vi skal derfor finde ud af, hvordan vi undgår at byen og borgerne begrænses, når vi sikrer København. Det er derfor vigtigt, at der kommer en reel borgerinddragelsesproces. Det er ikke små anlæg, der er tale om og derfor ser vi frem til Transportministeriets udmelding om, hvordan vi finansierer beskyttelsen og organisere arbejdet med den 60 km lange kyststrækning,” fortsætter hun .

Efterlyser retfærdig model

I Hvidovre, der også har en lang kyststrækning er borgmester Anders Wolf Andresen glad for, at rapporten viser, at det faktisk kan lade sig gøre at sikre hovedstaden, vores vitale fælles infrastruktur, borgerne og vores boliger mod stormflod.

“Det giver et godt grundlag for den dialog, vi nu skal have om de mulige konkrete tiltag på de enkelte delstrækninger. Det er væsentligt, at vi arbejder sammen på tværs af kommunerne, staten og aktørerne på transportområdet for at finde løsninger, som kan fungere for borgere og virksomheder. Og ikke mindst skal vi have fundet en retfærdig model for finansiering af dette store fælles projekt, som skal sikre Danmarks hovedstad mange år ud i fremtiden. Det skal ikke ende med, at det er nogle få borgere og kommuner, der hænger på en milliardregning,” understreger han.

EN bekymring han del er med Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup.

“Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er stor forskel på kommunernes behov for at beskytte deres byer, og statens behov for at sikre den kritiske infrastruktur. Det er derfor en meget kompleks opgave med 230 delstrækninger, som kalder på meget forskellige løsninger fra kommune til kommune. Rapporten peger på en prissætning på op til 2,5 milliarder kroner alene for Dragørs strækning, hvis det høje sikringsniveau vælges. Det siger sig selv, at den regning ikke kan fordeles på grundejerne,” påpeger han.