Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hver 4. unge kvinde ramt: Københavnere er mere ensomme end alle andre

4af0053a-3924-4241-a819-1afe870a0b9a-w_960
Hver fjerde unge kvinde i København er ensom. Foto: PR

Er du en som mig?

Ensomme mig.

Hvis du er en ung kvinde i København, så er risikoen i hvert fald eksploderet.

En ny kortlægning viser, at ensomheden er mere udbredt i København end i resten af landet.

Hvor cirka hver tiende dansker på landsplan oplever tegn på ensomhed, er tallet i hovedstaden hele 14,3 procent.

Storbyer og unge kvinder hårdest ramt

Tallene bygger på Den Nationale Sundhedsprofil og Mary Fondens undersøgelser, og de viser, at særligt unge kvinder, borgere uden for arbejdsmarkedet og storbyboere er blandt de mest udsatte grupper.

“Kortvarig ensomhed er en naturlig del af livet, men når ensomheden bliver langvarig, er det en form for social sult, der kan udløse stress og svække immunforsvaret. Det øger risikoen for depression, angst, søvnproblemer, hjertekarsygdomme, demens og i værste fald for tidlig død,” siger Henrik Eiberg, administrerende direktør hos Body S|D|S A/S, i en pressemeddelelse.

Mary Fondens undersøgelser viser også, at 60 procent af dem, der føler sig svært ensomme, samtidig oplever mentale helbredsproblemer. For personer, der ikke føler sig ensomme, er tallet kun 13 procent.

Ensomhed i by og land

Der er store geografiske forskelle på, hvor udbredt ensomheden er. Ifølge Henrik Eiberg er tempo og livsvilkår i storbyerne en del af forklaringen.

“I mindre byer og landsbyer opstår der ofte stærkere bånd, fordi man naturligt mødes i hverdagen – hos købmanden eller i foreningen. I storbyerne er relationerne mere flygtige, præget af høj udskiftning og et hurtigere tempo, hvilket kan gøre det sværere at skabe de dybe og meningsfulde forbindelser,” forklarer han.

Unge kvinder og arbejdsmarkedet

Særligt markant er ensomheden blandt 16-24-årige kvinder, hvor hver fjerde viser tegn på ensomhed. Ifølge Henrik Eiberg kan sociale medier og et stort pres fra hverdagen være blandt årsagerne.

“Kvinder søger ofte dybere og mere meningsfulde relationer, men presset fra hverdagen – fra studier, arbejde, sociale medier og rollen som den, der skal kunne det hele – kan gøre det svært at finde tid og overskud til at skabe dem,” siger han.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet spiller også en stor rolle. Mens kun 7,6 procent af beskæftigede danskere viser tegn på ensomhed, gælder det for over 20 procent af dem, der står uden for arbejdsmarkedet.

“Når man står uden for arbejdsmarkedet, mister man ikke bare et arbejde, men også et vigtigt fællesskab og en følelse af at bidrage. Det kan hurtigt skabe en oplevelse af at være overflødig, og den følelse er en stærk grobund for ensomhed,” fortsætter Eiberg.

Håb i fællesskaberne

Selvom kortlægningen viser et alvorligt billede, peger Henrik Eiberg på, at løsningen også findes i hverdagen.

“Vi ved, at det kan være svært at skabe de dybe og meningsfulde relationer, men vejen går gennem fællesskaber i mange former – store, små eller helt unikke. Hvis vi tør være mere opmærksomme på vores omgivelser og åbne os for dialog med andre, kan vi alle bidrage til at skabe stærkere relationer. Nogle gange starter det med et simpelt ‘hej’ eller ‘godmorgen’. At blive set og hørt gør en forskel – det er derfor, vi har fået to ører og én mund,” afslutter han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.