Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Summer af jul: Hyggelig gårdsplads inviterer til julehygge for børn og lækkert smørrebrød

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Første december er lige om hjørnet, og mangler du stadig at komme i julehumør – så ved vi lige hvor, du skal sætte kursen hen.

Hos ultra-charmerende Fasangården midt i Frederiksberg skruer de nemlig helt op for julestemningen med både juleeventyr for børn, varm gløgg og æbleskiver.

Bliver du mere sulten, så kan vi på det kraftigste anbefale at stikke snuden ind i de varme stuer.

For her står de dygtige kokke klar med en lækker julemenu, der er lidt udover det sædvanlige.

Stemningsfyldte adventssøndage

I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. 

Hver søndag i advent fra kl. 13 til 16.30 vil gårdspladsen på Fasangården summe af julestemning og dufte af varm, krydret gløgg og æbleskiver. 

Traditionen tro vil gårdspladsen være pyntet med et smukt stort juletræ, som er hentet ind fra Kirstineberg Gods på Falster. 

Adventsprogrammet byder også på eventyr for de små, når Thomas Skov og Emilie Gershøj Bruhn anden søndag i advent læser julehistorier om børnene i Sovgodtersgade fra deres nye julebog Snip Snap Snork. 

Schola Cantorums Kvindekor akkompagnerer luciaoptoget den 11. december, og søndagen efter synger koret Harmonize julen ind med engleblide toner.

Foto PR

Skulle man mangle en mandel- eller julegave, er gårdens juleboder den 18. december et godt sted at gå på udkig efter dekorationer fra A Table Story, småkagedej fra Christel Pixie eller specialøl fra FRB Bryghus. Fiskerikajens østersbar sælger samme dag skånsomt fangede østers og fisk.    

Luksus-julefrokost

Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost, og det er altså på et niveau, man ikke ser alle steder.

Frokosten byder på Fasangårdens fortolkninger af julens velkendte smage: sild med karrysalat og dild, confiteret and med kartoffelkompot og sauce, lune tarteletter med cremede svampe og æbletærte med vaniljeis. 

Foto Mathilde Mågård Hansen

Tænk alle de elskede juleretter – men lavet af råvarer af høj kvalitet og helt fra bunden af.

Vi behøver næsten ikke engang fortælle, hvor himmelsk det smager.

Der serveres frokostsmørrebrød i november og hele december, og prisen for julemenuen med 5 serveringer er 595 kr. per person inkl. filtreret vand og kaffe til desserten.

Hvis man ønsker at forlænge sin adventssøndagsudflugt til Fasangården med en lækker frokost, så kan det godt anbefales at bestille bord. 

Se menuen og book bord lige her.

Hvad: Jul hos Fasangården
Hvor: Frederiksberg Have
Hvornår: Julehygge hver søndag i advent fra kl. 13 til 16.30. Smørrebrød til frokost fra onsdag til søndag

Del artikel

Andre læser også