Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hyggelige julemarkeder, DM i gløgg og vildt lagersalg: Her 9 ting du kan lave i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
Noorbohandelen har tidligere vundet DM i gløgg. Foto Rasmus Kramer Schou
Noorbohandelen har tidligere vundet DM i gløgg. Foto Rasmus Kramer Schou

Brrrd, så blev det vist koldt derude.

Heldigvis er der mange hyggelige ting at varme sig på i weekenden.

Lige fra hyggelige julemarkeder til store lagersalg.

Vi har fundet 9 af de bedste oplevelser, som du alle kan opleve i København i weekenden.

Foto: PR, Bernstorff Slot

Julemarked på Bernstorff Slot

Der er vinteridyl for alle pengene, når Bernstorff Slot inviterer til julemarked lige om lidt.

Fra fredag 18. november til søndag 20. november kan du gå på opdagelse hos mere end 90 forskellige udstillere, som står klar med alverdens ting og sager på slottet nord for København.

Du kan blandt andet finde pynt til juletræet og resten af hjemmet samt julegodter, glaskunst, tøj, accessories og meget mere.

Bliver du sulten, mens du går og kigger dig omkring i juleboderne, kan du forsyne dig med julens godter flere steder på markedet.

Hvad: Julemarked
Hvor: Jægersborg Alle 93, 2820 Gentofte
Hvornår: 18.-20. november 2022

Torvehallerne afholder DM i gløgg. Foto: PR

DM i gløgg

Hvem laver Danmarks bedste gløgg?

Det skal afgøres, når Torvehallerne afholder det uofficielle danmarksmesterskab i gløgg søndag den 20. november.

Få varmet krop og julesind, når Torvehallerne endnu en gang inviterer til (det uofficielle) DM i gløgg.

Passionerede gløggologer og glade amatører står bag de glohede gløgg-gryder og brygger efter alle kunstens regler.

Alle deltagere brygger 15 liter gløgg, som de skal skænke til dommerne og folkets jury. 

Resten af bryggen serveres til jer – gløgglige publikum. 

Det er ganske gratis at være tilskuer til DM i gløgg, og man kan selvfølgelig lune sig på dejlige dråber, mens der dystes.

Hvad: DM i gløgg
Hvor: Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København K
Hvornår: Søndag 20. november 2022 kl. 13-15.30 (cirka)

Veras Marked PR Foto

Veras Market i Nørrebrohallen

I weekenden går det løs igen, når Veras for første gang åbner vintersæsonen, så du kan gå på loppe året rundt i varme omgivelser. 

Her kan du som altid shoppe løs blandt over 160 private standholdere, mens du i Veras’ stand kan få dit tøj i rabat på nyt brugt. 

Udvalget byder som altid på alt fra unikke vintagefund, highstreet-kup og eftertragtede brands – og som altid vil det også være muligt at gøre sig et ægte loppekup og shoppe 1 stk. for 40,- og 5 for 100,- i Veras egen stand. 

Entré til hvert marked koster 39 kr. per dag eller begge dage for 59 kr.

Læs mere om Veras Market i Nørrebrohallen på Facebook lige her.

Hvad: Veras Market
Hvor: Nørrebrohallen
Hvornår: 19. og 20. november

Julemanden i Tivoli 2020. Foto PR

Jul i Tivoli

Fra den 19. november kan du igen tage hele familien med til jul i Tivoli.

Glæd dig allerede nu til varm chokolade med flødeskum, sprøde churros og masser af smukke lys i den gamle have.

Hold øje med sitet, hvor vi inden længe kan afsløre mere om årets program.

Jul i Tivoli har åbent frem til d. 31. december, så du kan snildt nå forbi flere gange.

Hvad: Jul i Tivoli
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Fra den 19. november

Arkivfoto

Loppemarked i K.B. Hallen

Loppemarkederne er rykket indenfor oven på endnu en skøn sæson fuld af genbrugsguld.

I weekenden 19. og 20. november er det K.B. Hallen, der lægger gulv til et stort et af slagsen, hvor du kan shoppe i intet mindre end 123 boder.

Der vil være fund for enhver smag, og du skal nok sætte god tid af, hvis du vil nå igennem det hele.

Læs mere i artiklen her.

Hvad: Loppemarked
Hvor: K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg
Hvornår: 19. og 20. november 2022 kl. 10-16

Foto PR

Julemarked i Haveselskabet

Julemarkedet hos Haveselskabet har altid mange besøgende, og det foregår både ude og inde.

Der er pyntet op i Brøndsalen med boder fyldt med skønne julesager og unikt kunsthåndværk.

I drivhuset sælges der juledekorationer, pyntegrønt fra haven og deko-materialer, så du kan også fremstille dine egne dekorationer. 

Inde i Paradehuset er der salg af delikatesser, samt Haveselskabets café med eget hjemmebag, den berømte kryddervin, kaffe og kakao. 

Udenfor er der også masser af boder, og om aftenen er der en helt magisk stemning, når faklerne tændes.

Julemarkedet finder sted lørdag 19. november fra kl. 12.00 og igen søndag 20. november fra kl. 15.00.

Hvad: Julemarked i Haveselskabet
Hvor: Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
Hvornår: 19. november og 20. november

Foto: PR, Royal Copenhagen Outlet

Royal Copenhagen holder black week

Hvem elsker ikke at gøre et musselmalet kup?

Hvis du er en af dem, der samler på Musselmalet eller et af Royal Copenhagens andre smukke stel, kan det være en rigtig god idé at søge mod Frederiksberg lige om lidt, for Royal Copenhagen Outlet fejrer black week med vilde priser.

Butikken, som du finder på adressen Søndre Fasanvej 9, bugner af populære stel, og fra fredag 18. til og med søndag 27. november sætter Royal Copenhagen Outlet alle 2. sorteringsvarer ned med minimum 20 procent.

Yderligere kan du spare helt op til 50 procent på udvalgte 2. sorteringsprodukter.

Prisen på 2. sortering er normalt 30 procent under prisen på 1. sortering, og med de ekstra 20 procent, som varerne sættes ned med i anledning af Black Week, sparer du hele 44 procent i forhold til prisen på 1. sortering.

Hvad: Royal Copenhagen holder black week
Hvor: Søndre Fasanvej 9, 2000 Frederiksberg
Hvornår: 18. til 27. november 2022

Foto PR

Jul i ZOO

Oplev et traditionsrigt julemarked hver weekend, hvor julestemningen er i højsædet krydret med et væld af gratis oplevelser og aktiviteter i børne- og voksenhøjde.

Midt i Zoologisk Have på Frederiksberg

Glæd dig til at prøve sjove juleaktiviteter med Pelle, Kaya og dyrepasseren fra ZOO Børneklub, prøve rulleskøjtebanen og til at møde kendte børnefavoritter, der med sang og krea-workshops for alvor sætter gang i julefesten. 

ZOO har selvfølgelig flere overraskelser i ærmet og folder løbende juleprogrammet ud.

Læs mere her.

Hvad: Jul i ZOO
Hvor: Zoologisk Have, København
Hvornår: Fra lørdag den 19. november til søndag den 1. januar 2023

Julebasar i Den Svenske Kirke. Foto PR

Julebasar i Den Svenske Kirke

Traditionen fortsætter efter 110-års julebasar i den svenske kirke, Svenska Gustafskyrkan.

Her kan man nyde den hyggeligste atmosfære og ose rundt i de fyldte boder, drikke glögg og smage lucia boller, jubilæums-kaka og lækre smörgåsar i caféen.

Det er muligt at købe svenske specialiteter som ostkaka, julskinka, laks og forskellige slags ost, knækbrød, polkagrisar med mere. Nogle af julegaveindkøbene kan også ordnes i god tid. 

Der afholdes mange koncerter i kirken i årets løb, og på julebasarens sidste dag er der julekoncert kl. 14.

Julebasaren indvies af H.K.H Prinsesse Benedikte kl. 14 fredag 18. november. Herefter åbner basaren kl. 15.

Læs mere om Julebasaren i Den Svenske Kirke her.

Hvad: Julebasar i Den Svenske Kirke
Hvor: Folke Bernadottes Allé 4, 2100 København Ø
Hvornår: Fredag 18. nov. kl. 15-18, lørdag 19. nov. kl. 11-17 og søndag 20. nov. kl. 11-16

Del artikel

Andre læser også