MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Ugens tip: Hypet kringle genopstår som lækker fastelavnsbolle

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Så blev det mandag og sikke en skøn anledning til at spise (endnu mere) kage.

Gerne i form af fastelavnsboller.

Fastelavn falder i år allerede søndag d. 11. februar, og størstedelen af byens bagerier er i fuld sving med festlighederne aka. cremede fastelavnsboller.

Der er mange gode at vælge imellem, men vi har her fundet en, der skiller sig en smule ud fra mængden.

Byens mest omtalte kringle

I april 2023 åbnede der et nyt luksus-bageri i Carlsberg Byen.

Navnet er Københavns Bageri og bag stedet står ejerne af to andre meget populære bagerier i København.

Nemlig Anders Lorenz fra Alice på Amager og Rasmus Sjødahl fra Benji på Nørrebro.

Foto PR, Instagram

Københavns Bageri fik på et splitsekund enorm mediebevågenhed fra hele landet, da du i butikken kunne købe en hel kringle til intet mindre end 300 kroner (eller en enkelt stykke for 40).

Selv forklarede ejerne at prisen hang sammen med råvarernes kvalitet, arbejdskraft og den generelle prisudvikling i samfundet.

MigogKbh skulle selvfølgelig smage den omtalte kringle, og vi kan godt være helt ærlige:

Det er noget nær det bedste stykke bagværk, vi nogensinde har smagt!

Om den er for dyr eller ej, må man selv afgøre.

Kringlen er lavet af lamineret croissant-dej (i stedet for gærdej), og så er den fyldt med remonce, svesker, brandy, kardemomme og nødder.

Nu som fastelavnsbolle

Efter den store opmærksomhed er det ikke helt dårlig set af Københavns Bageri, Alice og Benji, at den ene af årets fastelavnsboller tager afsæt i den omtalte og hypede kringle.

Og nøj, den smager godt!

Smagene er de samme som i kringlen med masser af blommer og svesker samt en generøs mængde rom, men størrelsen (og prisen) er en smule mindre.

Kringle-fastelavnsbollen koster nemlig 54 kroner.

Grundet romsmagen er den nok mest for voksne.

Du finder kringle-fastelavnsbollen både hos Københavns Bageri på Flaskehalsen 22 på Vesterbro, Alice på Markmandsgade 1 samt Benji på Fælledvej 23 på Nørrebro.

Bemærk at der kun sælges et begrænset antal fastelavnsboller hver dag, og der kan ikke forudbestilles, så det kan godt betale sig at stå tidligt op.

Hvad: Kringle-fastelavnsbolle
Hvor: Københavns Bageri (Flaskehalsen 22, 1799 København V), Alice (Markmandsgade 1, 2300 København S) og Benji (Fælledvej 23, 2200 København N)

Del artikel

Andre læser også