Kan kun blive en succes: Drik vin og nyd udsigten i Sydhavns nyeste sauna

Ahhh, sikke en jul, hva?
Uanset om du har hygget dig fem dage i streg med hele den pukkelryggede eller bare godt kunne bruge en times tid for dig selv, så er her et godt tip.
Ved Anløbet Vinbar i Sydhavn er der nemlig opsat en ny mobilsauna med lækker udsigt til vandet i kanalen, og den kan lejes på timebasis.
Selvfølgelig med et lille glas vin i hånden.
Plads til 10 personer
Skynd dig at samle alle dine bedste venner og find cyklen frem eller hop ombord på havnebussen.
Bare 20 meter fra stoppestedet finder du den lille, nye sauna, der er opsat af mobilsauna.dk.
Saunaen kan rumme op til 10 personer og er privat, så I har den helt for jer selv i det lejede tidsrum.
Prisen er 950 kroner i timen.

Det kan anbefales at kombinere besøget med noget koldt at drikke, som de gode venner hos Anløbet kan sørge for. Se menuen her.
Husk selv at medbringe rigeligt drikkevand – cirka 2 liter pr. person.
Saunaen er indrettet med omklædningsfacilitet i den ene ende, og når I forlader den, skal der blot ryddes op, og nøglen afleveres i en nøgleboks – meget lige til.
Der er desuden to timers gratis parkering i området, hvis I ikke er på cykel eller med havnebus.
Læs meget mere og book lige her.
Åbningstiderne er søndag-torsdag kl. 06-22 og fredag-lørdag kl. 06-23, og saunaen bliver stående frem til 1. april 2023.
Hvad: Sauna i Sydhavn
Hvor: Christian Langes Pl. 16, 2450 København SV
Hvornår: Søndag-torsdag kl. 06-22 og fredag-lørdag kl. 06-23 indtil 1. april 2023.