Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ian vejede så meget, at han måtte lufte hund på en scooter: I morgen løber han Iron Man for Red Barnet

6FEBD474-4FA3-432E-9758-66EAC2291043-1024x1024
For cirka 1.000 dage siden kunne Ian ikke engang lufte sine hunde uden en elscooter. I morgen løber Iron Man for Red Barnet og du kan støtte per kilometer han gennemfører. Foto: Privat

De fleste af os kan sagtens gå en tur til købmanden eller lufte hunden.

For Ian Nielsen har det ikke altid været sådan.

For tre år siden var 1,8 kilometer rundt om Ejby Mose et mål, der nærmest virkede absurd for .

Han kunne på det tidspunkt ikke gå mere end 300 til 400 meter, når hundene skulle luftes.

Overvægten var blevet så voldsom, at han havde købt en elscooter for overhovedet at kunne komme rundt med dem.

Spol 1.000 dage frem.

Og så én mere til i morgen.

Her står den 52-årige familiefar ved starten til noget, han dengang næppe havde turdet drømme om.

3,8 kilometer svømning.

180 kilometer på cykel.

Og til sidst et helt maraton på 42,195 kilometer.

Ian Nielsen skal sammen med andre seje atleter forsøge at gennemføre Ironman Copenhagen.

Men når Ian bevæger sig gennem København, handler det ikke længere om at bevise noget over for sig selv.

Han har besluttet at bruge sit livs hidtil største fysiske udfordring til at samle penge ind til Red Barnet Vestegnen.

Og derfor håber han nu, at københavnerne vil hjælpe ham det sidste stykke på vej.

Et lægebesøg ændrede det hele

Når Ian fortæller om den mand, han var for få år siden, lægger han ikke skjul på noget.

Han beskriver et liv med masser af god og fed mad, slik, chips, is og chokolade. Når der var fest, kunne der også blive drukket igennem.

Udadtil var han den humoristiske og udadvendte Ian.

Indeni så det anderledes ud.

For størrelsen begyndte at fylde mere og mere.

Han fortæller, at han havde svært ved at være sammen med mennesker, han ikke kendte godt, fordi tankerne konstant kredsede om, hvad de mon tænkte om ham.

I dag kan han se, at det i virkeligheden i høj grad handlede om hans eget syn på sig selv.

Vendepunktet blev et besøg hos lægen, hvor han fik konstateret voldsomt forhøjet blodtryk.

“Når jeg skulle gå med mine hunde, kunne jeg ikke gå mere end 300 til 400 meter på grund af massiv overvægt. Jeg købte derfor en elscooter, som jeg brugte, når jeg skulle ud med hundene. Jeg flovede mig virkelig meget over dette, og det gav mig endnu mindre lyst til og overskud til at komme ud blandt andre mennesker,” fortæller Ian Nielsen til MigogKbh.

Noget skulle ændres.

Målet var 1,8 kilometer

Ian droppede den usunde livsstil og begyndte at gå.

Ikke langt.

Bare så meget som kroppen kunne klare.

Samtidig satte han sig et mål.

Han skulle en dag kunne løbe hele vejen rundt om Ejby Mose uden at stoppe.

Den lange rute var 1,8 kilometer.

I dag lyder det måske beskedent for en mand, der står foran en Ironman.

Dengang var det nærmest utænkeligt.

“Jeg startede et projekt op, som gik ud på, at jeg skulle kunne løbe rundt om Ejby Mose uden at holde pause. Det var på det tidspunkt et FULDSTÆNDIG urealistisk mål,” fortæller han.

Det skulle vise sig at blive begyndelsen på noget langt større.

Ville købe medicinen på nettet

Ian havde på det tidspunkt også besluttet sig for, at han ville have hjælp af vægttabsmedicinen Wegovy.

Men lægen sagde nej.

Først skulle han gennem et forløb hos Rødovre Sundhedscenter.

Det gjorde ham vred.

“Jeg var virkelig vred og skuffet over dette og besluttede mig for bare at købe medicinen online,” fortæller han.

Men han gjorde det ikke.

I stedet gav han forløbet en chance.

Den beslutning beskriver han i dag som noget af det bedste, han har gjort for sig selv.

“Jeg blev mødt uden fordomme, følte mig hørt og set, og jeg fik rykket og bearbejdet nogle af de bagvedliggende årsager, der var til mit overforbrug af mad.”

Ian var tilknyttet sundhedscentret i tre måneder, inden han begyndte på Wegovy.

På det tidspunkt havde han allerede tabt omkring 35 kilo.

Så kom et spørgsmål fra kollegerne

At Ian overhovedet endte i triatlon, skyldtes i første omgang nogle kolleger.

De spurgte, om han havde lyst til at tage en del af en minitriatlon i forbindelse med Ironman Copenhagen.

Planen var en stafet.

Men kollegerne måtte af forskellige årsager trække sig.

Ian kunne have gjort det samme.

Det gjorde han ikke.

Han besluttede i stedet at gennemføre det hele selv.

400 meter svømning, 18 kilometer på cykel og løbeturen til sidst.

Og så skete der noget.

Ian blev bidt af det.

“Jeg blev bidt af stemningen, opbakningen og det, at man ikke kæmper mod hinanden, og at man kan glæde sig over, at andre gør det godt,” fortæller han.

Det var noget helt andet end de holdsportsgrene, han tidligere havde dyrket.

Her havde han ifølge sig selv nærmest været villig til at gøre hvad som helst for at vinde.

I triatlon fandt han noget andet.

Et fællesskab, hvor den største modstander i høj grad var ham selv.

Familien har betalt en pris

Vejen fra elscooteren til Ironman har ikke kun bestået af triumfer.

Træningen fylder enormt meget.

Og Ian er 52 år, har fuldtidsarbejde, er gift med Heidi og har døtrene Amalie og Julie.

Det kræver timer og timer hver uge at gøre kroppen klar til en Ironman.

Og Ian er meget bevidst om, at hans projekt også har påvirket menneskerne omkring ham.

“Min kone har og er helt fantastisk. Hun har støttet mig hele vejen igennem, og det har ikke været nemt for hende at være omkring mig, når jeg er træt, indebrændt og bare har lyst til at kaste håndklædet i ringen og opgive det hele,” fortæller han.

Netop lysten til at give op har været en central del af rejsen.

For Ian fortæller, at han tidligere havde en tendens til at stoppe, når noget blev svært.

Denne gang skulle det være anderledes.

Men det har også lært ham, at der findes en grænse.

Gennemførte med lungebetændelse

Den lærdom kom på den hårde måde.

For nylig gennemførte Ian en halv Ironman.

Det vil sige 1,9 kilometer svømning, 90 kilometer cykling og 21,1 kilometer løb.

Men Ian havde feber.

Efterfølgende viste det sig, at han også havde vand i lungerne og lungebetændelse.

Alligevel gennemførte han.

“Det var et helvede. Det var virkelig ikke rart. Men det var ikke en mulighed at give op, at stoppe, for det havde mit gamle jeg gjort,” fortæller han.

Efterfølgende kunne han se, hvad beslutningen havde gjort ved familien.

Hans nærmeste havde været bange.

Og da han endte på skadestuen efter konkurrencen, fik han også besked fra sundhedspersonalet.

“Jeg fik også på en meget pæn måde skældud af læge og sygeplejerske på skadestuen, da jeg blev undersøgt efter stævnet.”

Ian har derfor lavet en ny aftale med sig selv.

Han skal ikke bare give op, når noget gør ondt.

Men han skal respektere kroppen.

“Den balance synes jeg er meget svær at fin

Privatpersoner kan støtte med et beløb, pr. Kørt kilometer og man kan støtte med 50 øre/pr kilometer og op til så meget man måtte have lyst og overskud til. Pengene går ubeskåret til Red Barnet Vestegnen.(tænker man kan støtte via MobilePay – men det skal der lige styr på)

Sådan støtter du Ians hjælp til Red Barnet
Du kan eksempelvis give 50 øre for hver kilometer = 113 kr.

 Eller giv 50, 100, 200 kr. lige det, du har lyst til.

 Brug MobilePay: 653651

Skriv IAN i feltet

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.