Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dropper vilde tilbud: IKEA tidobler priserne på flere produkter

Af Freja Dumont
Illustration: Dorte Mandrup
Illustration: Dorte Mandrup

Mens mange forbereder sig på vilde prisfald og slagtilbud på Black Friday, har IKEA København besluttet at gøre det modsatte.

Den 24. november vil de øge priserne på udvalgte produkter for at sætte lighedstegnet mellem pris og kvalitet til debat.

Det betyder bl.a., at du skal give 18.990 kroner for en PERSBOL lænestol.

Med de kortvarige prisjusteringer vil den svenske møbelhandler drille de københavnske forbrugere og skubbe til opfattelsen af, at produkter i god kvalitet, med lang holdbarhed og i tidløst design, ikke behøver at koste en formue.

“Gennem mine mere end 20 år hos IKEA er vi igen og igen blevet mødt med opfattelsen af, at det ikke er muligt at sælge kvalitetsmøbler til lave priser. Men det er simpelthen en myte,” siger varehuschef fra IKEA København, John Kristian Sørensen, og tilføjer:

“Når vi øger vi priserne på en række produkter på Black Friday, gør vi det for at få københavnerne til at spærre øjnene op og starte en debat om, hvorvidt høj kvalitet altid kommer med en høj pris.”

Der er tale om i alt fire produkter, som prismæssigt skyder i vejret på Black Friday. Det drejer sig om lænestolene PERSBOL og EKENÄSET, lampen LÖVMÅNAD samt vasen KONSTFULL.

Fælles for produkterne er, at de har et tidløst design, der passer ind i mange forskellige hjem og derfor nemt kan gå i arv.

Masseproduktion med omtanke

Det ligger dybt i IKEA DNA’et at tilbyde lave priser, fordi alle har ret til veldesignede produkter, der bidrager til et bedre liv i hjemmet.

Ifølge IKEA’s Country Communication Manager, Christian Mouroux Pedersen, er det muligt for IKEA København både at have lave priser og tilbyde københavnerne produkter, som er produceret med kvalitet og lavt ressourceforbrug for øje.

“Store produktionsmængder kan, modsat den gængse opfattelse, være en fordel, hvis man producerer med kvalitet for øje og omtanke for ressourcerne.

Fordi vi producerer i store mængder, kan alt fra råmaterialer til energi og distribution optimeres, så vi mindsker den samlede belastning for miljøet uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger han og fremhæver, at på nuværende tidspunkt er 56% af IKEAs produkter af fornybare materialer og 17% af genanvendte materialer.

I 2030 skal alle produkter være lavet af enten fornybare eller genanvendte materialer,” siger han.

Designet til lang levetid

En anden del af designfilosofien hos IKEA er, at møblerne skal kunne blive repareret, genbrugt eller genanvendt. Alle produkter skal møde disse designprincipper i 2030.

“På grund af vores betydelige størrelse og globale tilstedeværelse har vi en særlig mulighed og forpligtelse til at fremme et mere bæredygtigt forbrug hos de mange mennesker. 

Det er også derfor, at der står en designer bag ethvert IKEA produkt, som har tænkt nøje over kvalitet, materialevalg, genanvendelsesmuligheder – og pris.

Dette, sammenholdt med det faktum at vores møbler er grundigt testet, er vores bevis på, at det er muligt at tilbyde kvalitetsmøbler til priser, hvor alle kan være med,” siger Christian Mouroux Pedersen.

Priserne på de fire produkter er tilbage til normal igen allerede den 25. november, dagen efter Black Friday.

Del artikel

Andre læser også