MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Købt af iværksætter: Ikonisk bygning skal være nyt kulturelt hotspot i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Carlsberg Byen
Foto: PR, Carlsberg Byen

Mens vi venter spændt på, at Kedelhuset i Carlsberg Byen forvandles til Københavns nye dansehaller, er en nyhed om nabobygningen tikket ind.

I en pressemeddelelse fortæller Carlsberg Byen P/S, at Maskincentralen har fået ny ejer, og vedkommende har store planer for det fredede og ikoniske bygningsværk.

Det er en Green Tech-iværksætter, der købt ejendommen, og nu skal endnu et kulturelt samlingspunkt etableres i bydelen.

Maskincentralen har gennem årerne dannet ramme om både bryggeriets mange kraftmaskiner samt kunst og kultur, og nu har udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S som et led i områdets udvikling solgt det historiske vartegn til en, der igen vil gøre bygningen til et centralt samlingspunkt i København.

Fokus på kulturen

“Kultur er en af grundstenene i vores udvikling af Carlsberg Byen, og vi er derfor meget glade for, at vi nu kan tilføje endnu en spændende aktør til kvarteret, som vil tilføre endnu mere af den kultur, der gennem de seneste 170 år har spillet en stor rolle lige netop her,” siger Jens Nyhus, der er adm. direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Det står endnu ikke klart, hvad bygningen præcis skal bruges til, men den ligger midt i områdets historiske og kulturelle hjerte og skal således bidrage med oplevelser inden for samme felt.

Foto: PR, Carlsberg Byen

“Vi føler os meget heldige, at Carlsberg Byen har betroet os fremtiden for Maskincentralen. Vi er begejstrede over de udfordringer, der ligger forude med at omdanne den fredede bygning til et kulturelt mødested til glæde for både lokalsamfundet og hovedstadsområdet,” fortæller Drew Alford, der er repræsentant for køber.

“Derudover forestiller vi os, at Maskincentralen bliver et knudepunkt for udvikling af teknologi, der bygger bro mellem kultur og digital innovation, såsom eSport, visualisering af klimaændringer og brug af AI-baserede simuleringer til at fremme den grønne energiomstilling,” tilføjer han.

Maskincentralen stammer fra 1920’erne og er tegnet af den berømte arkitekt Carl Harild, der også står bag de to fredede bygninger Kedelhallen og Mineralvandsfabrikken.

I Maskincentralen er der 11 meter til loftet, granitsøjler, bladguld, marmorgulve og imponerende maskiner.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien