Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Køb din egen Roskildelejr: Ikonisk livreddertårn på Roskilde Festival sat til salg

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto DBA
Foto DBA

Så er det nu, du skal finde dit bedste krejlergen frem, hvis du drømmer om dit helt eget tårn på Roskildes festivalområde.

Et tårn, der fast står på Roskilde Festivals populære område i den del af festivalen, der kaldes for ‘Dream City’ er nemlig sat til salg på DBA.

Tårnet kaldes ’Badeanstalten’, og køber du det sikrer du dig en lækker og attraktiv ‘teltplads’ på Roskilde Festival.

En alternativ adgangsbillet til populært festivalområde

Lige nu kan du på DBA købe dig til en form for VIP-billet til Roskilde Festival.

27-årige Thøger og 33-årige Mikkel fra Odense har nemlig sat deres livreddertårn til salg på DBA.

De lejrer, der bor i Dream City, må slå lejren op ugen inden, festivalen begynder, og således kan du slentre ind på festivalområdet med din lille håndbagage, mens du kan kigge på den ene forvirrede festivalgæst efter den anden, der med fuld oppakning på ryggen leder efter et ledigt spot til sit telt.

Badetårnet er dog ikke det eneste, de to ingeniører og flittige Roskildegængere har til salg.

Med til tårnet følger højtalere, forstærkere, batterier, sprut, solceller, LED strips og paneler, pumper, en vindmølle og meget mere. Solcellerne og vindmøllen forsyner lejren med strøm på hele festivalen, og dermed slipper du for at skulle punge ud for batteriopladning på festivalen.

Prisen for hele molevitten er 90.000 kr.

Alt i alt er det en Roskildelejr, Thøger Sørensen og Mikkel Bjergskov Nielsen har sat til salg: Deres lejr, ‘Camp Badeanstalten’.

Foto DBA

Meget mere end bare et rødt og hvidt tårn

Tårnet er ikke sponsoreret af Tryg, der ellers står bag de ikoniske livreddertårne i Danmark.

Faktisk nærmere tværtimod. Tryg har intet at gøre med tårnet, og vil ej heller have det.

Men det vil en masse festivalgængere heldigvis.

Hvert år, siden 2016, har et livreddertårn med indbygget musikanlæg spillet op til dans i Dream City og plasket de svedige festivalgæster til i vand fra alle de vandgeværer, der er blevet uddelt til Camp Badeanstaltens årlige vandkamp.

Roskilde Festivals største vandkamp, vel og mærke.

Tårnet er bygget af Mikkel og Thøger samt med hjælp fra hele deres camp, og det kan siges at være tredje generation.

For de to mænd har forsøgt sig med to tårne, før de fandt den ideelle opskrift på et godt og gedigent livreddertårn.

”Det er selvfølgelig en lidt underlig fornemmelse at sælge vores camp på den måde. Vi sælger jo en slags ‘brand’. Men netop derfor er det heller ikke alle og enhver, der kan købe vores camp.

Vi må lige se køberne an, så vi sikrer os, at vores camps ry lever godt videre,” siger Mikkel med et smil til DBA Guide.

Foto DBA

Næsten sikker eksistensberettigelse til at bo i Dream City

Dream City er endnu et bæredygtigt område på Roskilde Festival.

Området ligger centralt beliggende, midt mellem Øst og vest, men dog i Øst.

Her er der altid store fester, og samtidig er genbrug i højsædet.

For dem, der får lov til at slå lejr her, har sendt en udførlig ansøgning, og gerne også bidraget med et bæredygtigt produkt, der samtidig beriger festivalens inkluderende ånd.

Den disciplin har Camp Badeanstalten hvert år kvalificeret sig i: Deres solcelleanlæg og vindmølle står for lejrens bæredygtige aktivet, mens badeanstaltens våde events sørger for at skabe liv og fællesskab på tværs af camps.

Foruden, at du køber Mikkels og Thøgers camp, skal du selvfølgelig også selv have en normal festivalbillet, for at kunne få adgang til Dream City.

Del artikel

Andre læser også