Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endnu en: Ikonisk skøjtebane droppes

Af Mathilde Mågård Hansen
Skøjtebane ved Frederiksberg Runddel. Foto: Frederiksberg Kommune, Facebook
Skøjtebane ved Frederiksberg Runddel. Foto: Frederiksberg Kommune, Facebook

I sidste uge meldte ZOO ud, at deres charmerende skøjtebane i år vil blive erstattet af en rulleskøjtebane grundet energikrisen.

Nu er endnu en skøjtebane på Frederiksberg blevet droppet.

Økonomiudvalget besluttede nemlig på et møde mandag aften at følge forvaltningens indstilling om ikke at etablere skøjtebane på Frederiksberg Runddel i år.

Det sker som ét af flere energireducerende tiltag fra kommunalt hold. Det skriver København Liv.

Anden bevægelse på vej

Selvom du i år ikke kan skøjte på Frederiksberg Runddel, så kan der muligvis være en anden aktivitet på vej, hvis det står til Venstres Malene Sandfeld.

Hun har forståelse for, at Frederiksberg, Danmark og Europa er i en situation, hvor der skal spares på energien – herunder strømforbruget, som er stort i forbindelse med etableringen og opretholdelsen af en kunstig skøjtebane.

Alligevel kan hun ikke lade være med at ærgre sig over den udeblevne isbane:

“Skøjtebanen udgør om vinteren et samlingspunkt for især de helt unge. Her hænger de unge ud uden overvågning. De bevæger sig, og de styrker det sociale samvær – udendørs og i bevægelse, siger hun og fortsætter:

“De helt unge mistrives i højere og højere grad. Årsagen er i min optik blandt andet mangel på søvn og bevægelse samt overdreven færden på komplekse sociale platforme. Skøjtebanen har været et meget vigtigt og flittigt benyttet tilbud til de unge i aftentimerne.

Jeg har derfor bedt om at få belyst alternative muligheder for etablering af bevægelse eller samling på Runddelen.”

Del artikel

Andre læser også