Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe online øl-fest: God øl, bas-arm og gratis koncert med Infernal

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Mangler du også lidt mere fest i ensomme tider, så har vi én til dig lige her.

Bandet, Infernal, har nemlig lavet to nye øl i samarbejde med Nørrebro Bryghus, og dem fejrer de med en kæmpe online fest lørdag d. 30. januar.

Og ja, vi skal naturligvis også smage på sagerne.

Foto PR

Kæmpe virtuel fest

Lørdag d. 30. Januar 2021 markeres lanceringen af de to helt dugfriske og nybryggede Infernøl Rose & Beach, som er udviklet i samarbejde imellem bryggeripionererne fra Nørrebro Bryghus og hitmagerne og festskaberne, Infernal.

Det sker med et utraditionelt online event, som bliver en fusion af koncert, ølsmagning og ”gæster i studiet”, når Paw, Lina og deres musikere invaderer både baren og bryggeriet på Nørrebro Bryghus i Ryesgade i København.

Forbered dig på, at du ikke ved hvad der skal ske – ud over at det bliver en øl-fest, som nok skal få dig op af sofaen til en omgang hjemmekosak.

”Vi havde egentlig ikke tænkt at ’Infernal River Pisset Ned’, som vores koncerter har heddet de senere år, var særlig egnet til at opleve online, men man har et standpunkt, til man ta’r et nyt og vi kan godt lide idéen om at det ikke ”bare” er en almindelig koncert, som vi streamer til folk,” fortæller Lina om det planlagte event.

Nørrebro Bryghus Foto PR

Ikke bare endnu en online koncert

Kl. 20 går Infernal, deres band og deres gæster i luften og det kan opleves af alle, der savnet at få luftet basarmen.

Infernal har inviteret et par gæster til at fejre de to nye øl, så det bliver ikke ”bare” en online koncert.

Gæsterne i ”studiet” bliver Jan Elhøj, Jacob Fauerby og Veninderne, og så vil der i løbet af aftenen tikke hilsner ind i bedste sammen-hver-for-sig-ånd fra bl.a. Emil Lange, Torben Chris og Dan Rachlin for bare at nævne nogle stykker.

I baren har Paw & Lina allieret sig med en af landets mest prominente cocktailmagere, Gromit Eduardsen, som vil lave øl-cocktails til gæsterne og selvfølgelig vil Nørrebro Bryghus’ brygmester Michael Rahbek sammen med Infernal forklare hvordan de to liflige IPA’s er blevet til.

”Vi kommer til at blande hyggen og samtalerne og musikken så det ene hele tiden afløser det andet’, forklarer Paw, der glæder sig enormt til endelig at stå med de færdige Infernøl i hånden.

”Det har jo været en lang proces og en drøm, vi har haft i mange år og så kommer det til at føles så fedt endelig at spille live igen – også selvom, vi ikke kan se folk.

Egentlig så tror jeg sagtens, vi kan få folk til at gå amok, selvom de er derhjemme. Hvis de bare skruer godt op, så skal energien sgu nok komme ud gennem skærmen – og vi trænger jo til det alle sammen.

Vi hungrer efter at fyre den af, så der skal vist næppe særlig meget benzin til før dét bål kommer i brand – og med en Infernøl i blodet og en mere i hånden, så skal det nok blive en god aften.”

Hvad: Online fejring af de nye øl i samarbejde mellem Infernal og Nørrebro Bryghus
Hvornår: Infernal Brygger Pisset ned går live 30. januar kl. 20 lige her
Hvor meget: 300 kr. for festkassen med otte øl (fire af hver variant)
Hvordan: Ølkassen kan bestilles her

Del artikel

Andre læser også