Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

God plads i biografen: Her er de nye retningslinjer for biografer og teatre

Af Michael Qureshi
Foto PR
Foto PR

Det bliver svært at holde i hånd og nusse i nakken på en biograf-date i den kommende tid.

Kulturministeriet har udsendt nye retningslinjer for biografer og teatre, efter at de har fået lov til at genåbne som en del af Folketingets nye genåbningsplan.

Når biograferne her i København og i resten af landet genåbner, så skal hvert andet sæde nemlig være tomt. Det samme gælder for eksempelvis Det Kongelige Teater og deres forestillinger.

Man kan dog få lov at sidde ved siden af hinanden – med mindre end en meter i mellem – hvis man har tæt kontakt i det daglige. Det kan være folk, der bor sammen eller for eksempel danner par.

Forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer gælder heller ikke fremover i biografer og teatre, men der må maksimalt være 500 samlet i de enkelte sale eller til hvert udendørsarrangement.

Stiller krav til skuespillerne

De nye retningslinjer stiller også visse krav til skuespillerne på Det Kgl. Teater og alle Hovedstadens øvrige teatre.

Her skal der nemlig sikres, at der er afstand mellem skuespillerne og øvrige optrædende på scenen. Især fordi man ofte taler højt eller synger på scenen, så skal man sikre, at der er god afstand mellem hinanden.

De nye retningslinjer har desuden fokus på museer, der også må genåbne, når de ønsker.

Her bør man droppe rundvisninger, lyder det fra de nye retningslinjer fra Kulturministeriet.

Her står blandt andet, at “institutionerne bør undlade at gennemføre aktiviteter, der fremmer sammenstimling af mange mennesker, for eksempel foredrag, forestillinger, rundvisninger og arrangementer”.

Det er ventet, at biografer, museer og teatre genåbner fra næste uge, da det kræver en omstilling at gå fra totalt lukket til at åbne op igen.

København Zoo meldte i går ud, at de genåbner på lørdag.

Del artikel

Andre læser også