Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Insta-darling takker af: Københavnsk café lukker og slukker

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: The Organic Boho
Foto: The Organic Boho

De er kendt for deres farvestrålende, flotte anretninger samt for kun at lave plantebaseret og økologisk mad, og du er højst sandsynligt stødt på dem på Instagram.

Da The Organic Boho meldte deres ankomst på den københavnske madscene, blev de taget særdeles godt imod, og konceptet har blandt andet været nomineret til Byens Bedste af AOK.

Men nu er det slut med fotogen, vegansk brunch, rainbow-latte og andre lækkerier på caféen i Valby.

The Organic Boho lukker og slukker.

Konsekvens af krisen

I et opslag på Facebook og Instagram meddeler teamet bag The Organic Boho, at caféen ved Grønttorvet lukker.

“Det er med tungt hjerte, at vi må informere jer om, at vi lukker Grønttorvet som en direkte konsekvens af den globale krise,” står der i opslaget.

Samtidig fortæller folkene bag caféen, at det er kombinationen af stigende priser og et faldende antal gæster, der nu gør det umuligt for The Organic Boho at overleve.

De håber dog at kunne vende tilbage i fremtiden.

The Organic Boho lå på adressen Paradisæblevej 28 i Valby og har haft sidste åbningsdag.

Tidligere har de også været at finde på Østerbro samt i Torvehallerne og på Broens Gadekøkken i Indre By.

Del artikel

Andre læser også